Sundhedsfolk stadig betænkelige ved at nedlægge regioner

Regeringen er i gang med en omfattende stribe af møder med alle, der har noget med sundhedsvæsenet at gøre.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sygeplejersker, jordemødre, hjertepatienter og læger. Sosu-assistenter, apotekere, psykologer og handicappede.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) og minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V) er i disse uger i gang med et veritabelt maraton af møder med alle, der har noget med sundhedsvæsenet at gøre.

Målet er at høre alle relevante betragtninger om det forslag til en sundhedsreform, som regeringen lagde frem i midten af januar. Her foreslår regeringen blandt andet at nedlægge de fem folkevalgte regionsråd.

Og det er der fortsat skepsis over for efter møderne, lyder det fra nogle af de organisationer, der har været forbi hos ministrene.

quote Der er mange ting i indholdet, der er godt. Men demokratisk synes vi ikke, at de skal nedlægge regionerne

Anni Pilgaard, næstformand i Dansk Sygeplejeråd

- Overordnet set har vi rost dem for, at der skal være flere sygeplejersker. Og for at de vil ændre lovgivningen, så sygeplejersker får selvstændigt virksomhedsområde, siger Anni Pilgaard, næstformand i Dansk Sygeplejeråd.

En alvorlig tidsrøver

Selvstændigt virksomhedsområde betyder eksempelvis, at hjemmesygeplejersker får lov at tage blodsukkerprøver fra patienter med kendt diabetes, uden først at ringe til en praktiserende læge.

Noget, der ifølge Anni Pilgaard er en alvorlig tidsrøver i dag.

- Der er mange ting i indholdet, der er godt. Men demokratisk synes vi ikke, at de skal nedlægge regionerne, siger Anni Pilgaard.

untitled_design_3.jpg
Læs også
Sundhedsudspil skaber bekymring hos de praktiserende læger: - Det er en megastor udfordring
untitled_design_3.jpg
Læs også
Sundhedsudspil skaber bekymring hos de praktiserende læger: - Det er en megastor udfordring

Lillian Bondo, der er formand for Jordemoderforeningen, tvivler på, at nedlæggelse af regionsrådene løser sundhedsvæsnets problemer.

- Hvis man blot skubber rundt med væggene og beslutningsstrukturerne, så løser man ikke noget. Et af de helt store problemer i sundhedssektoren i dag er, at vi er for få, siger hun.

Fortsætter møderække

Jordemoderforeningen støtter, at regeringen vil indføre ret til barselsophold for nybagte forældre. Og Bondo efterlyser samtidig mere fokus på forebyggelse, for eksempel i form af fødselsforberedelse.

Sophie Løhde og Ellen Trane Nørby fortsætter deres møderække i den kommende uge. Senere er det meningen, at parterne på sundhedsområdet skal indkaldes til det, ministrene betegner som trepartsdrøftelser.

Læs også
Nyt sundhedsudspil: Kæmpe reform skal sikre bedre behandling til patienterne
Læs også
Nyt sundhedsudspil: Kæmpe reform skal sikre bedre behandling til patienterne

Målet med dem er at løse sundhedsvæsnets problemer på lidt kortere sigt, hvor selve sundhedsudspillet med nedlæggelse af regionerne først skal træde i kraft om et par år.

Det forklarede ministrene til Ritzau tidligere på ugen.

quote Hvis man blot skubber rundt med væggene og beslutningsstrukturerne, så løser man ikke noget

Lillian Bondo, formand for Jordemoderforeningen

- Vi kommer til at lave partsdrøftelser i forhold til at sikre, at vi kan få flere hænder på arbejdsmarkedet og en større arbejdsglæde hos vores medarbejdere, sagde Ellen Trane.

Mangel på uddannede kolleger

Derfor skal regeringen, Danske Regioner, Kommunernes Landsforening og Dansk Sygeplejeråd i "en forpligtet ramme" drøfte eksempelvis storskalaforsøg, der kan forbedre sygeplejerskers arbejdsmiljø, så de får lyst til at gå op i tid.

untitled_design_2.jpg
Læs også
Sundhedsudspil får hård medfart: - Man fjerner den demokratiske indflydelse
untitled_design_2.jpg
Læs også
Sundhedsudspil får hård medfart: - Man fjerner den demokratiske indflydelse

Ifølge Anni Pilgaard er det helt store problem for sygeplejerskers arbejdsmiljø mangel på uddannede kolleger. Mange er gået på deltid, fordi de ikke kan holde til fuld tid med meget skiftende vagter og vagtskemaer, der ofte bliver ændret.

- Der er så meget rift om dem, at de ikke kan holde til at være på fuld tid, siger Anni Pilgaard.


Nyhedsoverblik