Stresspanel vil lukke Forældreintra – men i Slagelse er det et uundværligt redskab

På Nymarkskolen i Slagelse vil man ikke være Forældreintra foruden. Et redskab, som regeringens stresspanel ellers vil have lukket.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

11 eksperter i regeringens stresspanel anbefaler, at folkeskolen dropper systemet Forældreintra, hvor skole og forældre kan kommunikere sammen.

Det stresser forældre, elever og lærere, fordi der er meddelelsesforurening. Sådan lyder begrundelsen.

forældreintra
Læs også
Regeringens stresspanel anbefaler lukning af Forældreintra
forældreintra
Læs også
Regeringens stresspanel anbefaler lukning af Forældreintra

Men for nogle skoler er Forældreintra nærmest et uundværligt redskab. På Nymarkskolen i Slagelse ville man ikke være den digitale kommunikation med forældrene foruden.

- Vi siger konkret, at man altid skal overveje, hvad det er, man skriver, siger Anette Petersen, der er afdelingsleder på Nymarkskolen.

Skolen opdrager forældrene

Gun Thornsen har sin datter gående på Nymarkskolen i Slagelse. På Forældreintra kan hun følge med i sin datters undervisning, se hvad datteren har for af lektier og komme i kontakt med skolen og de andre forældre.

 Hun finder ikke Forældreintra stressende, siger hun.

- Jeg føler ikke, jeg bliver spammet, siger Gun Thornsen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Afdelingsleder på Nymarkskolen i Slagelse, Anette Petersen, fortæller, at man har lavet guidelines for Forældreintra på skolen.
Afdelingsleder på Nymarkskolen i Slagelse, Anette Petersen, fortæller, at man har lavet guidelines for Forældreintra på skolen.

Ved skolestart og forældremøder gør Nymarkskolen meget ud af at opdrage forældrene i bruges af Forældreintra.

- Hvis der skal laves en legeaftale, behøver man måske ikke skrive ud til hele skolens lærere, lyder det fra Anette Petersen.

Der er samtidig begrænsning på forældrenes mulighed for at kommentere på beskederne. Skolen har bedt lærerne tjekke forældreintra to gange om dagen og samle beskederne til forældrene.

- Vi skal prøve at samle de store fælles beskeder, så man ikke mandag formiddag får at vide, at vi skal i skoven i morgen og om eftermiddagen får at vide, at en computer skal oplades til onsdag eftermiddag, siger Anette Petersen.

Forældre har selv et ansvar

Men skolerne står ikke alene med ansvaret.

- Vi spammer ikke med kageopskrifter og alt muligt andet. Det er skolerelaterede ting, siger Gun Thornsen.

- Det er jo også vores opgave at følge med i, hvordan det går vores børn i skolen, og der synes jeg, at Forældreintra er et fint redskab til det, siger Maria Kilic, der er forælder til en elev på Nymarkskolen.

forældreintra
Læs også
Kommuner lover mere overskuelig afløser for Forældreintra
forældreintra
Læs også
Kommuner lover mere overskuelig afløser for Forældreintra

Afdelingslederen har et godt råd til andre skoler, hvor Forældreintra skaber stress.

- Jeg tror, det er vigtigt at blive mindet om gang på gang, hvad det er, vi skal bruge Forældreintra til. Sørg for, at det er et punkt på dagsordenen, lyder det fra Anette Petersen.


Nyhedsoverblik