Stort vejarbejde ved Vestmotorvejen i gang: Se billederne her

Natten til fredag blev der for alvor sat fart på arbejdet med at klargøre de nye østvendte ramper til Vestmotorvejen ved Tjæreby.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Arbejdet med at klargøre de nye østvendte ramper på Vestmotorvejen ved Tjæreby mellem Korsør og Vemmelev gik i nat ind i sin afgørende fase, da Bildsøvej blev spærret hen over Vestmotorvejen.

Planen er, at Bildsøvej skal spærres i 16 uger, mens til- og frakørselsramperne ændres og tilpasses de nye ramper.

Det oplyser Vejdirektoratet. 

 
  Foto: Lars Andersen - TV ØST
 
  Foto: Lars Andersen - TV ØST
 
  Foto: Lars Andersen - TV ØST

Længe ønsket

Det har længe været et stort ønske i lokalområdet at få etableret de østgående ramper, der letter transporten mod det øvrige Sjælland.

Det er næsten på dato fire år siden, at planen blev aftalt i Folketinget, men arbejdet kan altså først for alvor indledes nu. Forventningen er, at det vil betyde væsentligt mindre trafik gennem Vemmelev. 

motorvej_nyt.jpg
Læs også
Vemmelev får længe ønskede motorvejsramper
motorvej_nyt.jpg
Læs også
Vemmelev får længe ønskede motorvejsramper

Også trafikken på vestmotorvejen kan i korte perioder blive ramt af arbejdet, men fredag morgen var der fortsat fire spor åbne på stedet.

Bag arbejdet står Vejdirektoratet og Slagelse Kommune, og samtidig med arbejdet benytter man sig af muligheden for at gøre motorvejsbroen bredere.

Planen er, at arbejdet er færdiggjort til oktober. 

 
  Foto: Lars Andersen - TV ØST
 
  Foto: Lars Andersen - TV ØST

Nyhedsoverblik