Stort politiopbud - to skud hørt i Skælskør

Et større område i Skælskør blev afspærret, efter flere personer sent fredag aften hørte skud.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Flere betjente og hundepatruljer rykkede sent fredag aften ud til en mulig skudepisode i Skælskør.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Nogle personer havde hørt, at der var affyret to skud, siger Kent Edvardsen, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

quote Der blev hørt to høje brag

Kent Edvardsen, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Anmeldelsen tikkede ind hos politiet cirka klokken 22.30, og derfor afspærrede de et større område i byen, mens man ledte efter mulige spor.

- Vi har været derude, og hundepatruljerne har gjort et kæmpe stykke arbejde med at søge, men vi har ikke fundet noget sted, hvor der var spor efter projektiler, siger Kent Edvardsen.

- Der blev hørt to høje brag. Men det kunne også have være to kanonslag eller en person, der tabte en tung metalting, tilføjer han.

Søger ikke vidner

Politiet oplyser, at der heller ikke er fundet nogen personer, som er kommet til skade.

- Der blev ikke fundet noget, som giver anledning til, at der skulle være afgiver skud derude. Vi har i hvert fald ikke set noget, tilføjer vagtchefen.

Ringsted Festival
Læs også
81-årig blev træt af høj musik - slog 18-årig ned ved festival
Ringsted Festival
Læs også
81-årig blev træt af høj musik - slog 18-årig ned ved festival

Politiet søger på nuværende tidspunkt ikke vidner i sagen, men hvis man opdager skudhuller eller ligger inde med oplysninger, kan man kontakte politiet på telefon 1-1-4.


Nyhedsoverblik