Stort miljøprojekt skudt i gang

Guldborgsund Kommunes kommunalprojekt, der skal sætte fokus på miljøet, blev tirsdag skudt i gang. Det skete med kåringen af det officielle logo.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

6.a på Eskildstrup Skole blev tirsdag 10.000 kroner rigere. De vandt nemlig en konkurrence udstedt af Guldborgsund Kommune, hvor man skulle designe et logo til Energimissionen.

Energimissionen er en del af Guldborgsund Kommunes miljøprojekt under titlen "Guldborgsund Handler". Det drejer sig om at sætte fokus på miljøet og skal lære, såvel folkeskoleelever som kommunalt ansatte, at spare på energien.

Målet med projektet er at reducere energiforbruget i kommunen med mere end 20 procent.

Danmarks største miljøprojekt

For tre år siden vedtog Guldborgssund Danmarks største ESCO projekt, hvor kommunens bygninger blev energirenoveret, så de sparede penge, brugte mindre energi og udledte mindre CO2.

Der blev blandt kommunens ansatte lavet en stor kampagne med e-learning, energispareråd, energitest og konkurrencer.

Også alle kommunens 12 skoler er inddraget i projektet. Det var netop for alle folkeskoleelever i Guldborgsund, at konkurrencen om at lave det bedste logo gjaldt.

ESCO-projekter

ESCO er en model, hvor en privat virksomhed eller et konsortium tilbyder totalløsninger indenfor energirenovering og ejendomsudvikling i offentlige bygninger og stiller garantier for den aftalte energibesparelse. 

I Guldborgsunds tilfælde har Siemens energirenoveret Guldborgsund Kommune for 150 millioner kroner - penge som bliver finansieret igennem besparelserne på energien.

Man forventer, at kommunen kan spare 12 millioner kroner om året, og dermed vil projekt være selvfinansieret inden for 12 år.

I ESCO-Guldborgsund indgår der 57 ejendomme, fordelt således:

  • 12 skoler
  • 5 kommunale haller
  • 6 selvejende haller
  • 12 daginstitutioner
  • 5 biblioteker
  • 10 administrationsbygninger
  • 7 Sociale/kulturelle virksomheder
     

 

 


Nyhedsoverblik