Havn stemt ned - stort flertal placerer ny svømmehal væk fra centrum

Området Stenlængegård skal huse den kommende svømmehal i Næstved Kommune, besluttede byrådspolitikerne tirsdag efter en heftig debat.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den kommende svømmehal i Næstved Kommune skal ligge i området Stenlængegård i udkanten af byen.

Det vedtog et massivt flertal af politikerne på et byrådsmøde tirsdag aften efter en heftig og livlig debat, der varede halvanden time, hvor borgmester Carsten Rasmussen (S) efter en time helt utraditionelt måtte stoppe debatten og kalde til time-out, så partierne kunne vende sagen hver for sig.  

Med beslutningen bliver der sat punktum for en årelang politisk diskussion om projektet til 162 millioner kroner.

Et projekt, der i lang tid var planlagt til at ligge i Stenlængegård - et stykke jord, som kommunen ejer og har undersøgt, hvilket fik Carsten Rasmussen til før byrådsmøde at kalde det for 'det sikre kort'. 

74325776_340624016754527_975857762682535936_n.jpg
Læs også
Vil sprænge kendt vartegn væk i Næstved
74325776_340624016754527_975857762682535936_n.jpg
Læs også
Vil sprænge kendt vartegn væk i Næstved

En ansøgning fra havnebestyrelsen hos Næstved Havn få dage før byrådsmødet, der søgte tilladelse til at rive en gammel kornsilo ned på midtermolen og skabe plads til den nye svømmehal, skabte imidlertid ny debat.

Splittelse i partierne

Havnen som en ny mulig beliggenhed til svømmehallen afstedkom et forslag fra Det Konservative Folkeparti om at udskyde den endelige beslutning til byrådsmødet den 17. december og i stedet bruge tiden på at undersøge området. Blandt andet det økonomiske aspekt, jorden og parkeringsmuligheder.

quote Det vigtigste er, at vi får en ny svømmehal

Helge Adam Møller, Det Konservative Folkeparti

Et forslag, der blev skudt ned med et brag, på trods af at der var antydninger om at stemme for - blandt andet lagde borgmester Carsten Rasmussen op til at udskyde beslutningen. 

- Både Venstre og Socialdemokratiet var splittet, og borgmesterens partigruppe ville ikke lytte til ham. Derudover var Kristian Skov Andersen (gruppeformand for Venstre, red.) den eneste i Venstres gruppe, der stemte for at udskyde beslutningen, hvilket stillede ham i en pinlig situation, siger TV2 Østs politiske redaktør, Ivan Nielsen, der var til stede i byrådssalen. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Det er i dette område, Næstveds nye svømmehal skal ligge.
Det er i dette område, Næstveds nye svømmehal skal ligge. Foto: Martin Stilling / TV2 ØST

Han kalder debatten om den nye svømmehal for usædvanlig. 

- Jeg husker ikke, at jeg tidligere har oplevet, at byrådet måtte tage en time-out efter en times debat. Det er altså ikke noget, man ser hver dag, siger han. 

Går imod cityforening

Det Konservative Folkeparti havde helst set, at svømmehallen blev placeret på havnen, som skal være rammen om en ny, moderne bydel med blandt andet boliger og butikker, der skal binde centrum sammen med vandet. Partiet mener samtidig, at Stenlængegård for en god placering.

Artiklen fortsætter under billedet.

Visionerne om den nye bydel på havnen indeholder grønne arealer og godt med plads til borgerne. Foto. Næstved Kommune
Visionerne om den nye bydel på havnen indeholder grønne arealer og godt med plads til borgerne. Foto. Næstved Kommune Foto: Næstved kommune

- Vi ville gerne have givet den synergieffekt med bymidten. Det lykkedes ikke. Men der er ingen tvivl om, at Stenlængegård også er en god palcering. Det vigtigste er, at vi får en ny svømmehal. Når man ikke kan få den, man elsker, må man elske den, man få, siger Helge Adam Møller. 

Også Næstved Cityforening mener, at havnen ville have været en ideel placering.

- Det er den største investering i Næstveds historie. Den skal man krafteddeme sørge for at forvalte rigtigt, og det er ikke at lægge den på Stenlængegård, sagde direktør Lars Børsting før byrådsmødet. 

Næstved Havn
Læs også
Flytning af Næstved Havn rykker et stort skridt nærmere - ny bydel kan være på vej
Næstved Havn
Læs også
Flytning af Næstved Havn rykker et stort skridt nærmere - ny bydel kan være på vej

Foruden byens nye svømmehal, som efter planen skal åbne i 2023, skal der også bygges 820 boliger og et center i Stenlængegård-området. 


Nyhedsoverblik