Stormflod truer flere steder – beredskabet overvåger situationen

Vordingborg under vand tilbage i 2017 på grund af forhøjet vandstand. Foto: Gina Kristiansen

Nytårsdag begynder vandstanden at stige flere steder, og beredskabet er klar til at rykke ud.

DMI varsler lige nu risiko for stormflod.

Det er særligt den nordlige- og sydlige del af Sjælland og Lolland-Falster, der kan blive ramt af forhøjet vandstand.

Vandstandene vil begynde at stige 1. januar og fortsætte frem til den 2. januar. Og beredskabsstyrelsen i Næstved er klar til at rykke ud, hvis det bliver nødvendigt.

- Lige nu overvåger vi situationen og lytter efter, hvad varslingen siger, fortæller Morten Martinsen, vagthavende.

- DMI lover en forhøjet vandstand, og det er vi selvfølgelig klar til at reagere på.

Morten Martinsen oplyser desuden, at det er kommunerne, der rekvirerer beredskabet.

Beredskabet kan gøre to ting

Beredskabet kan gøre to ting, hvis vandstanden stiger, fortæller Morten Martinsen.

- Man kan enten gøre noget forebyggende. Der kan vi lægge de her watertubes ud, som kan forhindre, at vandet kommer op over kanten og kommer ind og truer nogle huse. Man kan selvfølgelig supplere det med nogle sandsække, så folk kan lægge dem ud langs deres huse, siger han.

- Og hvis vandet så kommer ind, så har vi noget pumpemateriel, som har en stor kapacitet, så vi kan pumpe vandet ud igen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Forhøjet vandstand i Korsør tilbage i 2017. Foto: Jesper Christensen

Business as usual

Det er nytårets blæsevejr, som skubber ekstra vand ind i de indre danske farvande.

Men hos beredskabet i Næstved tager de ikke sorgerne på forskud – også selvom det er nytår.

- Det er en del af vores arbejde, så sådan er det, lyder det fra Morten Martinsen.

- Det er en vagt som alle andre. Det er en del af business, og det er business as usual. Vi er klar til at rykke ud, og vi har på alle centrene, vagthold, der er klar til at rykke ud. Så vi er også klar til at hjælpe hinanden på tværs af landet.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App