Storebæltsbroen er åben igen

På grund af storm blev der lukket for biltrafik på Storebæltsbroen søndag morgen. Broen er nu åben igen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

OBS: Storebæltsbroen er nu genåbnet, efter at have været lukket i godt to timer.

Bilister på begge sider af Storebælt måtte søndag morgen væbne sig med tålmodighed.

Sund & Bælt oplyste, at der er lukket for al biltrafik over Storebæltsbroen på grund af storm.

Broen forventes genåbnet klokken 8:00.

Vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser klokken 06.20, at der ikke er optræk til kødannelser på motorvejen mod Storebæltsbroen.

- Der er meget lidt trafik dernede på det her tidspunkt, lyder det.

Det er stormen Ingolf, som ramte Danmark natten til søndag, der skaber problemer.

DMI oplyste lørdag, at Ingolf især langs den jyske vestkyst kunne bringe vindstød af orkanstyrke med sig.

I løbet af søndagen aftager vinden langsomt og det klarer op med solskin og kun enkelte byger, skriver DMI på sin hjemmeside.


Nyhedsoverblik