Væltet varevogn lukkede Storebæltsforbindelsen

En væltet varevogn førte onsdag eftermiddag til, at Storebæltsbroen lukkede i begge retninger.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Storebæltsbroen er genåbnet efter den gennem flere timer var lukket nytårsdag.

Det skete efter en varevogn væltede i den hårde vind.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Uheldet skete i den hårde blæst, der nytårsdag ramte broen. Meldingen indløb til politiet klokken 17.49.

- Der er ikke nogen, der er kommet noget til ved uheldet, men vi kan ikke sige nærmere om omstændighederne, siger vagtchef Henrik Karlsen til TV ØST.

Varevognen væltede i retning mod Fyn – men på grund af redningsberedskabets arbejde måtte broen lukke i begge retninger, oplyser politiet.

Der var dog tale om en vanskelig opgave, sagde vagtchefen efter lukningen.

- Vi arbejder så hurtigt som muligt for at kunne rydde op derude - men der er tale om en meget vanskelig indsats på grund af den hårde vind, sagde vagtchefen.

Lang kø

Ifølge tjenesten Google Maps Trafik var der klokken 18.30 omkring to kilometers kø på Fyns-siden af Storebælt, mens køen på Sjælland er en halv kilometer.

Der er allerede meldinger om lang kø ved Storebælt. Her er det fotograferet ved Nyborg på Fyn.
Der er allerede meldinger om lang kø ved Storebælt. Her er det fotograferet ved Nyborg på Fyn.
Artiklen er opdateret
Artiklen er opdateret efter broen genåbnede.

 


Nyhedsoverblik