Store problemer med hærværk - kommune investerer i mobil overvågning

Slagelse Kommune er godt træt af hærværk og drengestreger. Derfor har den anskaffet sig en mobil overvågningstrailer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

For en uges tid siden stak en eller flere gerningsmænd ild til en knallert, der stod under en pavillon i Slagelse Lystanlæg. Både knallert og pavillon brændte ned.

Læs også
Kirkegård udsat for hærværk – adskillige gravsten væltet og ødelagt
Læs også
Kirkegård udsat for hærværk – adskillige gravsten væltet og ødelagt

I parken har kommunens entreprenørservice også måttet vaske graffiti af toiletbygningen og reparere et smadret borde-bænkesæt, for området er generelt plaget af hærværk.

- Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at vi skal bruge borgernes skattekroner på sådan noget her, siger Lasse Fjeldsted, der er driftsplanlægger i kommunen.

Artiklen fortsætter under billederne.

 
  Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST
Sådan her så der ud i lystanlægget for et par uger siden.
Sådan her så der ud i lystanlægget for et par uger siden. Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST

Derfor tager kommunen nu et nyt våben i brug for at komme hærværket til livs, skriver Sjællandske. Slagelse Kommune har købt mobil overvågning, som kan flyttes rundt i kommunen til de steder, hvor der gentagne gange har været problemer.

Gul golfbold
Læs også
Gerningsmand tilstår hærværk med gule golfbolde
Gul golfbold
Læs også
Gerningsmand tilstår hærværk med gule golfbolde

- Der er to faste og to drejbare kameraer, og der er også lys, så vi kan se, hvad der foregår, siger risikostyringskonsulent Kasper Nygaard Petersen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Kasper Nygaard Petersen har store forhåbninger for den nye, mobile overvågning.
Kasper Nygaard Petersen har store forhåbninger for den nye, mobile overvågning. Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST

Kan give hærværksmænd en forskrækkelse

Den mobile overvågningstrailer har kostet 250.000 kroner, men håbet er, at den sparer kommunen for penge i fremtiden.

- Vi kan se, at der, hvor vi har videoovervågning, har vi også færre problemer. Så den tjener sig ind på den lange bane, siger Kasper Nygaard Petersen.

Artiklen forsætter under billederne.

 
  Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST
 
  Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST

Slagelse Kommune kan se direkte fra den mobile enhed - og faktisk kan de også give potentielle hærværksmænd lidt af en forskrækkelse sådan rent lydmæssigt.

- Vi kan råbe, og vi kan også få den til at sige alle mulige forskellige lyde. Den kan for eksempel sige som en hund, siger Kasper Nygaard Petersen.

quote Vi kan se, at der, hvor vi har videoovervågning, har vi også færre problemer. Så den tjener sig ind på den lange bane

Kasper Nygaard Petersen, risikostyringskonsulent, Slagelse Kommune

Borgere byder overvågning velkommen

Men i langt de fleste tilfælde kommer kommunens folk kun til at se på overvågningsvideoerne, hvis der bliver begået hærværk. Og derfor har de borgere, som TV2 ØST talte med i dag, heller ikke noget problem med den ekstra overvågning.

- Jeg synes ikke, at det gør noget. Især når der er så meget hærværk. Det er helt fint med mig, siger Kirsten Marianne Madsen fra Fuglebjerg.

- Det gør mig ikke noget. Jeg ved, til hvilket formål det er, så jeg har det helt fint med det, siger Sule Eyidogan fra Slagelse.

Artiklen fortsætter under billederne.

Kirsten Marianne Madsen er okay med overvågningen i Slagelse Lystanlæg.
Kirsten Marianne Madsen er okay med overvågningen i Slagelse Lystanlæg. Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST
Det er Sule Eyidogan også.
Det er Sule Eyidogan også. Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST

Kan også bruges i stormvejr

Og skulle det ske, at en eller flere hærværksmænd bliver fanget på videokameraet, vil det blive meldt til politiet.

- Generelt vil vi meget gerne have, at traileren skal være med at sikre, at vi har trygge steder, og hvis vi har nogle steder, hvor der er utryghed, så kan vi sætte den op, siger Kasper Nygaard Petersen.

Læs også
Hærværk plager Præstø – borgmester vil have forældrene på banen
Læs også
Hærværk plager Præstø – borgmester vil have forældrene på banen

Der er dog grænser for, hvor kommunen må køre sin nye mobile overvågnings-trailer hen. Kommunen må nemlig kun overvåge sine egne værdier, som for eksempel sportshaller og plejecentre. Derudover er det også planen, at den mobile overvågningstrailer kan blive kørt til havneområder, hvor den i forbindelse med stormvejr kan holde øje med truende oversvømmelser.


Nyhedsoverblik