Store kønsforskelle på erhvervsuddannelserne - er det et problem eller ej?

02:22

Rasmus Horn Langhoff (S) og Laura Linddahl (LA) er ikke enige om, hvorvidt det er et problem eller ej, at der er store kønsforskelle blandt faglærte.

1 af 2

Der er store kønsforskelle indenfor erhvervsuddannelserne. Men politikere er uenige om, hvorvidt det egentlig er et problem.

Der er store kønsforskelle indenfor erhvervsuddannelserne.

Derfor prøver piger fra Marievangsskolen kræfter med klassiske drenge-valgfag som tømrer, vvs eller industriteknikker. Det sker i samarbejde med ZBC Slagelse, hvor de har arrangeret en eftermiddag, hvor 20 piger fra udskolingen vil blive undervist i fag inden for byggeri og metal. Det er kvindelige studerende, som står for undervisningen, og de har netop brugt lang tid på at finde deres rette hylde, fordi de som piger ikke overvejede de klassiske mandefag til at starte med.

Og dykker man ned i tal fra Danmarks Statistik, så er der stadig tydelige mande- og kvindefag.

Tallene viser nemlig, at blandt de beskæftigede med en tømreruddannelse er 99,6 procent mænd i slutningen af 2017. Omvendt er 99,6 procent af de beskæftigede med en uddannelse som sundhedsservicesekretær kvinder.

Spørger man Rasmus Horn Langhoff (S), der er ligestillingsordfører, formand for uddannelses- og forskningsudvalget, og som stiller op i Sjællands Storkreds, så er det et problem, at arbejdsmarkedet er så kønsopdelt.

Jeg ønsker ikke resultatlighed i Danmark. Jeg har ikke et ønske om, at vi 50 procent mænd og kvinder i alle fag

Laura Linddahl (LA), medlem af ligestillingsudvalget

- Rent samfundsøkonomisk betyder det, at der kommer et talentspilde ved, at man ikke får brudt mere op i det og sikrer, at alle drenge og piger, mænd og kvinder oplever, at alle muligheder er åbne for dem. Så der er et enormt talentspilde ved, at der er nogle unge, som ikke tager en ungdomsuddannelse og ved, at der er nogle kvinder, som ikke tager sig en erhvervsuddannelse.

LA: Vi skal ikke have resultatlighed

Nogle uddannelser er kommet efter det. For eksempel blandt bygningsmalere er der ikke særlig stor forskel på andelen af mænd og kvinder.

- Men der er stadig nogle brancher, hvor kvinder er totalt underrepræsenterede. Det er jo selvforstærkende. Hvis alle på skolen er mænd, hvis dem, der arbejder, er mænd, hvis alle ansatte er mænd, så bliver det enormt selvforstærkende. Der skal gøres noget for at få brudt op i det her, lyder det fra Rasmus Horn Langhoff.

- Nu er det håndværksfag, men det er også omsorgsfagene. Jeg synes, det er vigtigt, at flere mænd læser til pædagog, så børn både møder kvindelige og mandlige omsorgspersoner i deres liv. Det giver noget dynamik og bedre arbejdsmiljø, at posen er rystet, og det ikke kun er mænd eller kun er kvinder.

  Foto: Danmarks Statistik

Men anderledes lyder det hos Liberal Alliances Laura Linddahl, som også stiller op i Sjællands Storkreds. Hun ser intet problem i, at der er kønsforskelle indenfor erhvervsuddannelserne.

- Jeg synes som udgangspunkt, at vi i Danmark skal have lige muligheder, dreng som pige, mand som kvinde. Det er det helt overvejende princip for mig, at vi har muligheden. Kvinder kan søge ind til at blive tømrer, og mænd kan søge ind på sosu-uddannelsen. Men hvad vi vælger hver især, det er jeg ikke optaget af. Jeg ønsker ikke resultatlighed i Danmark. Jeg har ikke et ønske om, at vi er 50 procent mænd og kvinder i alle fag, siger Laura Linddahl.

- Jeg respekterer til fulde, at der kan være forskel på, hvad man drømmer om at arbejde med. Jeg tror også, der er forskel på, hvad kvinder synes er sjovt, og hvad mænd synes er sjovt. Og det synes jeg, man skal respektere.

Mangel på faglærte - skal kvinderne fatte hammeren?

Ifølge Rasmus Horn Langhoff er der et stort behov for flere faglærte. Og der har vi brug for flere kvinder, som er underrepræsenteret i den gruppe, lyder det fra socialdemokraten.

- Ved at tænke kvinder ind i erhvervsuddannelserne, så ikke bare får vi brudt op i det kønsopdelte arbejdsmarked, men vi er nødt til at gøre det for at sikre, at vi i fremtiden har den arbejdskraft, vi har brug for, siger han.

Men det mener Laura Linddahl, som også er medlem af ligestillingsudvalget, ikke er vejen frem. For man kan ikke presse nogle personer ned i et fag, fordi der er mangel på arbejdskraft.

- Der er også mangel på sosu’er og sygeplejersker. Skulle man så bebrejde mændene, at de ikke søger det? Det synes jeg ikke, man skal. Vi skal ikke gøre det til en kønsdebat. Der er mangel på arbejdskraft, men det skal vi ikke løse ved at pege fingre af, at der er nogle fag, som man ikke er ligeså meget tiltrukket af som henholdsvis mand eller kvinde. Og vi skal ikke gøre det til et køns-issue, siger Laura Linddahl.

Men deres uenighed stopper ikke her.

For en konsekvens af det kønsopdelte arbejdsmarked er ifølge Rasmus Horn Langhoff, at der opstår et løngab mellem mænd og kvinder. Et levn fra gamle dage, hvor kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet.

- Hele forudsætningen for at vi har en velfærdsstat er, at kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet. Men bagsiden af medaljen er, at kvinderne ender i omsorgsfagene og løndannelsen er derefter. Allerede dengang haltede kvinderne efter på lønnen, og det er ikke lykkedes at lukke det gab.

- Den eneste måde, man kan lukke løngabet, er ved at få brudt op i det kønsopdelte arbejdsmarked, slår Rasmus Horn Langhoff fast.

Hele forudsætningen for at vi har en velfærdsstat er, at kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet

Rasmus Horn Langhoff (S), ligestillingsordfører og formand for uddannelses- og forskningsudvalget

- Det tænker jeg ikke, er et problem. Hvis man som kvinde gerne vil være sosu, så ved man også, hvad lønniveauet er for sosu’er i Danmark. Og grunden til, at mænd i gennemsnit tjener mere end kvinder, er fordi mænd i gennemsnit arbejder mere end kvinder. Og sådan må det selvfølgelig være. Jeg synes ikke, at det er en kønsdebat. Det vigtigste er, at mand og kvinder har lige muligheder, og så skal man respektere det, man vælger og ikke slå nogen i hovedet over det, man vælger, siger Laura Linddahl.

Det skal ændres allerede i folkeskolen

Socialdemokraten Rasmus Horn Langhoff mener, at tendensen skal stoppes allerede i daginstitutionerne og folkeskolen.

- Hvordan sørger vi for, at folkeskolen forbereder de unge bedst muligt på fremtiden? Vi er nødt til at have i baghovedet, at alle ikke nødvendigvis kan det samme og skal kunne det samme. Vi har behov for, at folkeskolen også støder ind til erhvervsuddannelserne. Vi skal have det med i studievejledningen, at det ikke altid handler om, hvem der kan komme i gymnasiet. Den er nødt til at blive vendt på hovedet, så det ligger mere præsent hos vejlederne, at det er ligeså godt at uddanne sig til snedker eller elektriker, som det er at tage en gymnasial uddannelse, siger Rasmus Horn Langhoff.

Her mener Laura Linddahl til gengæld, at det i højere grad er et forældreansvar.

- Jeg synes, man som forældre har et ansvar for at gøre sine piger opmærksomme på, at der er håndværkerfag og gode uddannelser inden for det. Og på samme måde gøre sine drenge opmærksomme på, at der er fag, som førhen har været kvindefag, men man som mand kan søge ind på. Jeg tænker, det er mere et forældreansvar, at man for sine børn sikrer sig, at de ved, at der er alle muligheder i Danmark, siger hun.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App