Store Heddinge Boldklub kåret til Årets fodboldklub: - Vi er så stolte

Det blev Store Heddinge Boldklub, der lørdag aften løb med prisen som Årets Fodboldklub til Dansk Fodbold Award.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lørdag blev særligt dygtige personer og klubber inden for dansk fodbold kåret.

Der blev en meget spændende aften for klubformand Mikkel Hoffmann-Rasmussen og to andre trænere fra klubben, der lørdag aften deltog fra Store Heddinge Boldklub ved det store show Dansk Foldbold Award i Forum Horsens. 

Formand: - Vi er stolte på klubbens vegne

quote Så bliver vi selvfølgelig stolte. Stolte på klubbens vegne og alt det arbejde, som medlemmerne lægger i klubben til hverdag

Mikkel Hoffmann-Rasmussen, formand, Store Heddinge Boldklub

Klubben var sammen med tre andre klubber nomineret til Årets Fodboldklub, og alle sad ved samme bord til showet, hvilket gjorde aftenen endnu mere nervepirrende. Spændingen blev dog forholdvis hurtigt udløst, for allerede som pris nummer to, kunne formanden for DBU Sjælland gå på scenen og afsløre, at Store Heddinge Boldklub havde vundet den flotte pris som Årets Fodboldklub. 

 - Så bliver vi selvfølgelig så stolte. Stolte på klubbens vegne og alt det arbejde, som medlemmerne lægger i klubben til hverdag. Det er en stor anerkendelse at vinde, lyder det fra klubbens formand Mikkel Hoffmann-Rasmussen. 

Signe Jørgensen, pigetræner.\nMartin Haugaard Olsen, drengetræner og suppleant i bestyrelsen.\nMikkel Hoffmann-Rasmussen, formand og drengetræner.\nJan B. Larsen, klubrådgiver DBU Sjælland.
Signe Jørgensen, pigetræner.\nMartin Haugaard Olsen, drengetræner og suppleant i bestyrelsen.\nMikkel Hoffmann-Rasmussen, formand og drengetræner.\nJan B. Larsen, klubrådgiver DBU Sjælland. Foto: Kim Møller, DBU Sjælland
Store Heddinge Boldklub
Læs også
Fodboldklub på Stevns nomineret til årets bedste – venskab, leg og glæde er leveregler her
Store Heddinge Boldklub
Læs også
Fodboldklub på Stevns nomineret til årets bedste – venskab, leg og glæde er leveregler her

Nu skal statuetten hjem til Store Heddinge og stå i klubbens store skab - aller længst fremme i skabet. Og medlemmerne får også lov at mærke, at klubben har vundet den flotte titel. 

- Ja, den sejr skal medlemmerne også smage - så mon ikke, der falder en sodavand af til alle, fortæller Mikkel Hoffmann-Rasmussen. 

Statuetten skal hjem til Store Heddinge og stå klubbens store skab.
Statuetten skal hjem til Store Heddinge og stå klubbens store skab. Foto: Kim Møller, DBU Sjælland

Her er alle prisvinderne:

  • Årets mandlige spiller: Kasper Schmeichel
  • Årets kvindelige spiller: Pernille Harder
  • Årets træner: Åge Hareide
  • Årets mandlige talent: Jacob Bruun Larsen
  • Årets kvindelige talent: Karen Holmgaard
  • Årets superligaspiller: Robert Skov
  • Årets 3F-spiller: Nanna Christiansen
  • Årets dommer: Jens Maae
  • Årets fodboldklub: Store Heddinge Boldklub
  • Årets mål: Robert Skov
     

Kilde: Ritzau


Nyhedsoverblik