Store besparelser rammer gymnasierne: Se, hvor meget din skole skal spare

Gymnasier skal spare to procent om året på grund af det såkaldte omprioriteringsbidrag. Se, hvor meget din skole skal spare, her.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er et bidrag, der giver de fleste gymnasier i yderområder hovedpine.

Nemlig omprioriteringsbidraget.

For det betyder, at skolerne skal spare to procent om året, og det rammer særligt skoler i yderområder.

Nu viser en opgørelse fra Danske Gymnasier, at besparelserne løber op i 135,2 millioner kroner i 2019.

Vordingborg Gymnasium
Læs også
Gymnasium kæmper med besparelser: - Lærerne har simpelthen ikke tid nok
Vordingborg Gymnasium
Læs også
Gymnasium kæmper med besparelser: - Lærerne har simpelthen ikke tid nok

Det får undervisningsordfører Jacob Mark (SF) til at ville droppe omprioriteringsbidraget. For fortsætter det, løber besparelserne op i 202,6 millioner kroner i 2022.

quote Hvis de stopper omprioriteringsbidraget i 2019, så kan vi fortsat hjælpe de elever, der har brug for det

Ib Brøkner Christiansen, rektor, Vordingborg Gymnasium og HF

- Det er og bliver et politisk valg, om man vil fjerne omprioriteringsbidraget, udtaler Jacob Mark i en pressemeddelelse.

- Frem mod 2022 vil regeringen spare flere millioner kroner på Sjællandske gymnasier, mens de samlede besparelser på hele uddannelsesområdet løber op i 21 milliarder kroner. Samtidig har regeringen siden 2015 gennemført skattelettelser for mere end 20 milliarder kroner.

Artiklen fortsætter under grafen.

Kæmpede mod besparelserne

TV ØST har tidligere fortalt om det mundrette omprioriteringsbidrag.

For bidraget spænder ifølge gymnasierne ben for dem, da de i forvejen kæmper med faldende elevtal og dermed færre penge i kassen. Samtidig rammer det de sydsjællandske skoler hårdt, fordi en del af eleverne ikke kommer fra hjem med akademisk baggrund, hvilket betyder, at eleverne ofte har brug for mere støtte.

peter_jujel-jensen.jpg
Læs også
Sparekrav på gymnasier i høring: - Det er svært at få øje på løsningerne
peter_jujel-jensen.jpg
Læs også
Sparekrav på gymnasier i høring: - Det er svært at få øje på løsningerne

Vordingborg Gymnasium og HF var en af de skoler, der gik forrest i kampen. Blandt andet da der i oktober sidste år var indkaldt til høring i Folketingets udvalg for landdistrikter og øer. Her mente rektor, Ib Brøkner Christiansen, at det var afgørende, at bidraget blev fjernet allerede fra 2019. Regeringen har nemlig varslet, at det først bliver sløjfet i 2022.

- Hvis de stopper omprioriteringsbidraget i 2019, så kan vi fortsat hjælpe de elever, der har brug for det. Vi kan understøtte dem, og vi har samtidig mulighed for at udvikle os fagligt, lød det fra rektoren.

Artiklen fortsætter under indslaget.

Se eller gense indslaget: Besparelserne på gymnasierne i yderområderne var i dag til diskussion på Christiansborg. Besparelserne vil ramme kvaliteten af undervisningen i yderområderne særligt hårdt, mener en lokal rektor. Derfor håber han, at politikerne vil sløjfe planerne om besparelser i områderne.

Efter høringen tilbage i oktober var udvalget splittede om, hvornår bidraget skulle fjernes.

Formanden for udvalget, Peter Juel-Jensen (V), mente nemlig ikke, at pengene kunne løse de problemer, som skolerne stod med.

- Jeg vidste jo godt, at der er udfordringer rundt omkring – også i vores landdistrikter, siger han.  

- Men det, som kom måske mest bag på mig, er, at det er lidt svært at få øje på løsningerne, for penge alene gør det ikke.


Nyhedsoverblik