14 personer blev anholdt efter politiaktion i Gørlev-området - 12 er løsladt igen

Politiet var til stede med 40-50 biler - heriblandt hundepatruljer. Foto: Jens Nielsen

Politiet har anholdt 14 personer, efter de torsdag gennemførte en stor politiaktion i området omkring Gørlev ved Kalundborg.

Politiet har anholdt 14 personer i en sag om et voldsomt overfald på en 45-årig mand i slutningen af september. Sagen bliver behandlet som et drabsforsøg.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse. 

Det sker, efter de gennemførte en storstilet aktion på nogle udvalgte adresser i og omkring Gørlev, hvor hundepatruljer og mellem 40 og 50 politibiler var involveret. 

Otte af de anholdte blev efter kort tid løsladt igen, da politiet ikke skønner, at de har en rolle i overfaldet eller andre sager.

Politiet slog til mod flere adresser, som er udvalgt efter politiets efterforskning i sagen. Anholdelserne er sket inden for en personkreds, der ifølge politiet "i forvejen har et vist kendskab til hinanden".

Artiklen fortsætter under videoen.

00:53

Politiet er i gang med en stor aktion i Gørlev-området, hvor de ransager flere adresser. Foto: Jens Nielsen

Luk video

Mand svært kvæstet efter overfald

Politiet har sat aktionen i værk i forbindelse med et groft overfald af en 45- årig mand i Gørlev ved Kalundborg. 

Manden blev slået med slagvåben af en gruppe mænd ude foran en landejendom lidt uden for selve Gørlev. Flere vidner overværede overfaldet, da det skete ud til Ulstrupvej. De så mændene tæve løs på manden med redskaber, som politiet betegner som diverse slagredskaber.

Artiklen fortsætter under billedet.

Politiaktionen torsdag sker, efter en 45-årig mand fra Gørlev blev overfaldet af flere mænd den 30. september i år på en ejendom lidt uden for Gørlev. Foto: Jesper Nielsen

Herefter var manden svært kvæstet flygtet hen til en Shell-tank i Gørlev. En tank, der ligger 2,8 kilometer væk, i den sydlige ende af byen.

Da han kom derhen, blev der slået alarm, mens den 45-årige modtog førstehjælp.

Efterfølgende anholdt politiet en 32-årig mand. De fandt frem til ham under en ransagning på en adresse i Industriparken i Jyderup. Det er et kendt tilholdssted for personer med tilknytning til rockermiljøet.

I begyndelsen af oktober blev den 32-årige mand sigtet for forsøg på manddrab og varetægtsfængslet i fire uger. 

Fandt flere våben

Fire af dagens anholdte bliver i øjeblikket afhørt af politiet som et led i arbejdet med at få klarlagt deres eventuelle rolle i sagen. Senere vil politiet sammen med anklagemyndigheden beslutte, om de anholdte skal fremstilles i grundlovsforhør.

Artiklen fortsætter under billedet.

  Foto: Jesper Nielsen

Samtidig bliver en 38-årig mand fra Bosnien i politiets varetægt, indtil det er afgjort, hvorvidt han opholdfer sig lovligt i Danmark.

Under dagens ransagninger fandt politiet flere skydevåben, en mindre mængde narkotika samt flere stik- og slagvåben. De fund har politiet taget med sig for at undersøge dem nærmere.

En 38-årig mand fra Kroatien blev klokken 15 fremstillet i grundlovsforhør, da et af skydevåbenene angiveligt kunne knyttes til ham. Han er fængslet frem til 19. november.

De fire, der tidligere på dagen blev afhørt, er blevet løsladt uden fremstilling i grundlovsforhør, men de er fortsat sigtet i sagen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App