Stor politiaktion: Frygtede mand havde en pistol

Politiet gennemførte tirsdag eftermiddag en større aktion på en adresse ved Glumsø. Her rykkede kampklædt politi ind og anholdte mand.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 50-årig mand fra Glumsøområdet er tirsdag blevet anholdt ved en stor politiaktion på en adresse i Glumsø.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV2 ØST.

Politiet fik klokken 13.10 en melding om, at manden gik rundt med en pistol på adressen, og rykkede talstærkt ud.

Betjente i mørkt tøj med skudsikre veste og særlige skjold blev ifølge øjenvidner indsat i aktionen, der varede i flere timer. Først ved 17.00-tiden kunne politiet forlade adressen igen.

- Vi har anholdt en 50-årig mand. Han bliver fremstillet i grundlovsforhør i morgen med henblik på varetægtsfængsling, siger politiets vagtchef Mikkel Kjærgaard. Han understreger, at aktionen forløb efter planen, og at ingen kom noget til ved episoden.

Efter aktionen blev der foretaget en ransagning på stedet. Politiet ønsker dog ikke at komme med detaljer om sagen endnu.

- Der er stadig meget efterforskning i gang, så vi vil helst ikke sige meget om sagen endnu, siger vagtchefen til TV2 ØST.


Nyhedsoverblik