Stor kapsejlads forstyrrer trafikken mellem Lolland og Falster

Fra torsdag til lørdag skal flere end 140 sejlbåde sejle om kap ved Lolland-Falster. Det giver ventetid for trafikanter ved Guldborgbroen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Flere end 140 sejlbåde deltager fra torsdag til lørdag i den store kapsejlads Vegvisir Race 2019, og det kommer til at forstyrre trafikken Guldborgbroen mellem Lolland og Falster.

Det oplyser Guldborgsund Kommune.

quote Vi håber på jeres forståelse og tålmodighed, og ønsker god vind til alle sejlerne

Guldborgsund Kommune

- Da alle skal under Guldborgbroen, så går den gamle bro en travl tid i møde. Derfor må du forvente, at der under kapsejladsen er ekstra ventetid på at komme over broen.

- Vi håber på jeres forståelse og tålmodighed, og ønsker god vind til alle sejlerne, skriver kommunen.

Kapsejladsen giver ifølge Guldborgsund Kommune ikke ændringer i bustrafikken, men hvis man skal med rute 760, kan det være en god idé at tjekke Rejseplanen.dk, inden man tager afsted. Fordi der kan ske uforudsete hændelser, så bussen er nødt til at køre en anden rute.

Tidsplan ved Guldborgbroen

  • 15. og 16. august: Bådene når til Guldborg mellem klokken 19.00 og 22.00 I det tidsrum kan der opstå længere ventetid.
     
  • 17. august: Alle både skal hjem til mål ved Sophieholmen i Nykøbing Falster. Vi forventer er spredt felt, og derfor vil der kunne opstå ventetid hele lørdag frem til klokken 18.00.

Tidspunkterne kan ændre sig, da hele kapsejladsen afhænger af vind og vejr.

 

Kilde: Guldborgsund Kommune.

- Der er lavet aftale med brand- og redningskorps, så de altid kan komme over, hvis det bliver nødvendigt, skriver kommunen.

Her kan du opleve sejlerne

Vegvisir Race 2019 byder på tre baner for deltagerne. Fælles for alle baner er de store udfordringer, naturoplevelser og høje krav til deltagerne.

Der er ifølge arrangøren selv tale om den mest komplicerede navigation, dansk kapsejlads byder på, og sikkerhedshensyn er derfor højere end ved andre sejladser. Du kan se de tre baner her.

d9xl3v8wkayb9nv_0.jpg
Læs også
Flere sejlere sigtet i stor politikontrol
d9xl3v8wkayb9nv_0.jpg
Læs også
Flere sejlere sigtet i stor politikontrol

Hvis du vil følge sejlerne, kan du finde gode udkigsposter langs Guldborgsund, inden sejlerne fortsætter ud i Smålandsfarvandet og Østersøen. Du kan også følge det hele i de telte, der bliver sat op ved Slotsbryggen og i Guldborg.

Artiklen fortsætter under kortet.

 
  Foto: VEGVISIR RACE

Udover kapsejladsen vil der være aktivitet på havneområdet ved Slotsbryggen og Sophieholmen i Nykøbing Falster. Her vil der være flere events med fokus på bæredygtighed og økologi, ligesom der vil være fokus på hav- og kystmiljøet ved Østersøen. 

Vegvisir Race finansieres af midler fra Den Europæiske fond for Regionaludvikling.


Nyhedsoverblik