Stor indsamling til demente mangler hænder over hele regionen

Den 21. september samler Alzheimerforeningen ind til fordel for demensramte. Foreningen mangler indsamlere flere steder i Region Sjælland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hver tredje time dør en dansker af en demenssygdom.

Alzheimerforeningen samler derfor ind til forskning på området og hjælp til alle dem, der lige nu lever med en demenssygdom.

Lørdag den 21. september går foreningens frivillige på gaden for at samle ind, men i Region Sjælland mangler der indsamlere flere steder, blandt andet i Kalundborg, Ringsted og Slagelse.

Penge til forskning og sorggrupper

Heidi Sahlholdt, der er Fundraisingchef i Alzheimerforeningen, fortæller, at pengene fra indsamlingen blandt andet går til forskning på demensområdet.

Læs også
Plejehjem holder sommerfest med dans og grillpølser
Læs også
Plejehjem holder sommerfest med dans og grillpølser

- Det hjælper selvfølgelig ikke dem, der er ramt lige nu og her, fordi vi står ikke og har en kur, så derfor er det også rigtig vigtigt at samle ind, så vi kan støtte og rådgive de mennesker, som er ramt af sygdommen og hjælpe dem bedst muligt, siger hun.

DEMENS I DANMARK:

 

  • I Danmark lever mellem 70.000 og 89.000 mennesker med en demenssygdom.
  • Heraf har cirka 45.000 en Alzheimerssygdom.
  • Hver dag rammes mellem 40 og 45 mennesker af demens i Danmark.
  • I 2040 forventes antallet af mennesker med demens at vokse til 150.000.
  • Hver tredje time dør en dansker af en demenssygdom.

Alzheimerforeningen driver for eksempel sorggrupper for pårørende til mennesker med en demenssygdom. De sorggrupper bliver også støttet af penge fra indsamlingen.

- Der er en del patienter under 65 år, der er ramt, og mange af dem har hjemmeboende børn og der har vi nogle sorggrupper og tilbud til dem, som også er meget vigtigt at støtte, siger Heidi Sahlholdt og fortæller, at foreningens frivillige også hjælper enlige, der får en demenssygdom.

sygeplejersker
Læs også
Region Sjælland opretter eget vikarbureau - forventer at ansætte 500 vikarer
sygeplejersker
Læs også
Region Sjælland opretter eget vikarbureau - forventer at ansætte 500 vikarer

- Det er jo rigtig svært og udfordrende, så der har vi et projekt, som støtter op om den målgruppe, som er lidt mere udsat, fordi du ikke har det samme netværk eller familie til at hjælpe dig i takt med, at du bliver mere og mere syg, fortæller hun.

Alzheimerforeningen samler ind over hele landet lørdag den 21. september. Du kan melde dig som indsamler på alzheimer.dk.

HER MANGLER DER INDSAMLERE:

Her mangler Alzheimerforeningen indsamlere i Region Sjælland:

  • Haslev
  • Kalundborg
  • Korsør
  • Præstø
  • Ringsted
  • Sakskøbing
  • Skælskør
  • Slagelse
  • Sorø
  • Store Heddinge

Nyhedsoverblik