Stor hashsag for retten: Mænd anklaget for at indsmugle 770 kilo hash

Tre østeuropæiske mænd er i denne uge på anklagebænken, sigtet for at indsmugle 770 kilo hash til Danmark.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tre fra Hviderusland og Polen er i denne uge tiltalt ved Retten i Næstved for at have smuglet 770 kilo hash ind i Danmark. Det skriver Sjællandske.

De tre mænd havde angiveligt planlagt at skjule de store mængder hash i et lager Rønnede, men de blev anholdt af politiet kort efter deres ankomst til Sjælland fra Fyn.

Ifølge avisen havde politiet forinden skygget de anklagedes bil fra grænsen i Padborg, indtil de greb til ransagning og anholdelse.

Der ventes at falde dom i sagen torsdag.

 


Nyhedsoverblik