Stor brandundersøgelse: 79-årig døde af rygning i sengen

En omfattende brandteknisk undersøgelse har tirsdag fastslået, at der ikke var tegn på noget kriminelt efter en alvorlig dødsbrand i weekenden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var efter alt at dømme rygning i eller nær sengen, der var årsag til en alvorlig brand i weekenden, hvor en 79-årig kvinde omkom i Jyderup.

Efterforskere fra Midt- og Vestsjællands Politi, National Kriminalteknisk Center og Dansk Brandteknisk Institut gennemgik tirsdag kvindens bopæl, og undersøgelsens konklusion er ifølge politiet, at der ikke er foregået noget kriminelt i forbindelse med branden.

Artiklen fortsætter under billedet.

 
  Foto: Skadestedsfotograf.dk – Johnny D Pedersen

Den 79-årige kvinde blev fundet død i sit hjem af hjemmeplejen, der søndag morgen som sædvanligt kom på besøg.

Der havde ikke været udvendige tegn på branden i boligen. Branden var til sidst gået ud af sig selv, og blev altså først opdages ved hjemmeplejens ankomst.

Allerede søndag var rygning i sengen politiets bedste bud på brandens opståen, og efterforskerne har altså kun fundet ting, der bestyrker denne teori.

 

 
  Foto: Skadestedsfotograf.dk – Johnny D Pedersen

Nyhedsoverblik