Stolt ekstremsvømmer fuldender svømmetur rundt om Danmark

Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST

Søndag har Lars Simonsen afsluttet sin svømmetur om Danmark og bevist for sig selv, at han kan, hvad han vil.

Da den 43-årige ekstremsvømmer Lars Simonsen besluttede sig for at tage den 1370 kilometerlange svømmetur rundt om Danmark, kunne han knapt nok svømme.

Men det skulle ikke afholde ham fra at gøre noget, ingen andre før har gjort. Klokken 14.10 søndag eftermiddag svømmede Lars Simonsen i mål efter en svømmetur på to kilometer i Flensborg Fjord.

- Jeg ville vise, at man kan gennemføre noget, der er ret stort, uden at man nødvendigvis har forudsætningerne for det, siger Lars Simonsen.

- Det er lykkedes. Det gør mig helt utrolig stolt, siger Lars Simonsen efter at være kommet i mål.

SE VIDEOEN: Hver dag har Lars Simonsen svømmet 10 kilometer i hav. Målet var at nå hele vejen rundt om Danmark - 1300 kilometer i alt. Onsdag den 24. juli nåede han Møn. 

01:53 Luk video

- Jeg båder griner og græder indvendigt

Med de sidste to kilometer afslutter Lars Simonsen sin lange svømmetur, og han bliver dermed den første person nogensinde, der svømmer hele vejen rundt om Danmark.

Det er en helt ubeskrivelig følelse. Det er som at have champagne indvendigt, jeg både griner og græder på samme tid

Lars Simonsen, Svanninge, Fyn

- Det er en helt ubeskrivelig følelse. Det er som at have champagne indvendigt, jeg både griner og græder på samme tid, siger Lars Simonsen.

I juli svømmede Lars Simonsen forbi Møn. På daværende tidspunkt havde han nået 1040 kilometer.

- Der er noget fascinerende ved at ligge i store bølger. Nogle af de allerstørste oplevelser rent naturmæssigt er, når man ligger og bare kæmper og få det til at fungere, sagde han til TV2 ØST.

Om eventyreren Lars Simonsen:

Lars Simonsen beskriver sig selv som en eventyrer, der sætter sig mål og udfordringer, andre ikke før har gennemført.

 

Som den, ifølge ham selv, første nogensinde har han svømmet 1370 kilometer hele vejen rundt om Danmark.

 

Han begyndte sin svømmetur ved Vidå-Sluse i Sønderjylland og bevægede sig derfra mod Skagen, ned gennem Kattegat, rundt om Sjælland og har søndag sluttet turen ved Flensborg Fjord.

 

På hjemmesiden "Livet er godt - følg os" deler Lars Simonsen sammen med sin familie ting fra deres liv som 'fuldtidseventyr-familie'.

  • Lars Simonsen har tidligere med sin kone, Suzi Oud, og børnene Tiuri og Liva sejlet 2000 kilometer i kano på Yukonfloden i Canada/Alaska.
  • Hele familien har sejlet i kajak fra København til Istanbul. Bortset fra en måneds juleferie på land var de undervejs i 535 dage. Det er den længste ekspedition med såkaldte Hobie-kajakker, der nogensinde er gennemført.
  • Lars Simonsen bor i Svanninge nær Faaborg. Han har tidligere bestyret en campingplads. I dag lever han af at skrive bøger og holde foredrag om sine rejser.
  • Svømmeturen rundt om Danmark er Lars Simonsens seneste eventyr, der har taget syv måneder og ti dage, og den har været 1370 kilometer lang.
     

Kilde: Ritzau

Se mere

Havde mor med Danmark rundt

Undervejs har Lars Simonsen samlet penge ind til Julemærkehjemmet og Depressionsforeningen. Og moren, der har været med i kajak, ved præcis, hvordan det er at være ramt af depression. Hun har nemlig selv haft én.

Men det har tiden og sejlturen nu lavet fuldstændig om på. To år senere har hun det noget anderledes:

- Lars han har bare formået at gøre mig glad igen ved at tage mig med på det her eventyr. Så det er jeg dybt taknemmelig for, siger Ilse Simonsen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Lars Simonsen har haft sin mor med på turen. Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App