Stjal cigaretter og kontanter for 112.000 kroner – nu har de fået deres dom

En række tricktyverier blev begået på Sjælland og Falster i sommer af fem udenlandske mænd. Nu har de fået deres straf.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fem mænd i alderen 20-40 år blev torsdag idømt fængselsstraffe og udvisning i Retten i Nykøbing Falster.

Det sker på baggrund af en række omfattende tricktyverier, der er begået på store dele af Sjælland og Falster, blandt andet i Præstø, Fårevejle, Haslev, Vordingborg, Ringsted, Marielyst i Væggerløse og to forskellige steder i Nykøbing Falster.

- Der er tale om tyverier og tyveriforsøg, hvor man primært har stjålet cigaretter og kontanter og samlet set er kommet afsted med værdier for 112.000 kroner, siger Kirstine Laustsen, der er anklager ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

quote Der er tale om tyverier og tyveriforsøg, hvor man primært har stjålet cigaretter for 112.000 kroner

Kirstine Laustsen, anklager ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Den 27. august 2018 blev de fem udenlandske mænd anholdt af Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, netop som de havde lavet endnu et tricktyveri mod en Rema 1000-butik. 

Fem udenlandske mænd er udvist

Tricktyverierne er blevet begået af fem EU-borgere, der ikke har bopæl i Danmark.

I perioden fra 31. juli til anholdelsen var det lykkedes to af de tiltalte mænd at stjæle cigaretter og penge fra seks Rema 1000-butikker til en samlet værdi af 112.000 kr. Tyverierne var alle begået i forening med skiftende medgerningsmænd, og i samme periode havde de dømte besøgt fem andre Rema 1000-butikker for at stjæle, men uden at det var lykkedes.

Rema 1000
Læs også
Politiet anholder fem mænd for flere tyverier
Rema 1000
Læs også
Politiet anholder fem mænd for flere tyverier

Sagen blev i går behandlet ved retten i Nykøbing Falster, hvor de to mænd blev hver idømt et års ubetinget fængsel og udvist i seks år. De tre medgerningsmænd blev hver idømt seks måneders ubetinget fængsel og udvist i seks år, og de dømte er alle varetægtsfængslet efter dommen.

- Der er tale om udenlandske statsborgere, der ikke har nogen forudgående tilknytning til Danmark. Så når man bliver idømt fængselsstraf af den længde, og netop ikke har nogen tilknytning, følger der af reglerne, at der vil ske udvisning, som der også er sket her, siger anklager Kirstine Laustsen.


Nyhedsoverblik