Stemmeprocenten ser ud til at blive høj - så mange har stemt i din kommune

Alt tyder på en høj stemmedeltagelse til valget onsdag. Se her, hvor mange der har stemt i din kommune.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Meget tyder på en høj stemmeprocent ved folketingsvalget onsdag.

I vores område har hver anden vælger nu stemt - og tallene ligger langt over sidste valg i de kommuner, der har offentliggjort tilsvarende stemmetal fra sidste valg.

Den relative fremgang i stemmer ligger således på mellem 12 og 14 procentpoint i kommunerne. Det viser TV2 ØSTs gennemgang af tallene.

Artiklen fortsætter under videoen.

Der har været hektisk på valgstederne indtil videre - her er vi i Næstved Arena, kort efter stemmestederne åbnede.

TV2 ØST har samlet de enkelte stemmeprocenter fra kommunerne i vores sendeområde herunder.

Tallene er ikke opgjort samtidig, og er derfor ikke direkte sammenlignelige. Ringsted Kommune har ikke offentliggjort stemmeprocenter i løbet af dagen.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Flest borgere har stemt i Holbæk Kommune, hvor 56 procent af vælgerne havde stemt klokken 15.00. Der er dog store forskelle mellem, hvornår de enkelte kommuner har opgjort deres tal. 

Artiklen fortsætter under tabellen.

Stemmeprocenter Folketingsvalg 2019
KommuneFormiddagMiddagEftermiddag
TidProcentTidProcentTidProcent
Lolland102012381450
Guldborgsund102012371450
Vordingborg112916
Faxe12361450
Stevns11291451
Næstved9111236
Slagelse1019123615
Kalundborg102012371555
Odsherred112415
Sorø123616
Ringsted
Holbæk10,5241556

Også på landsplan har hver anden vælger stemt.

I en stikprøve foretaget af nyhedsbureauet Ritzau har 51,3 procent af vælgerne på landsplan stemt ifølge en række stikprøver, der i alt dækker over 353.582 stemmeberettigede vælgere. Opgørelsen er inklusive brevstemmer afgivet før valgdagen.

Det er et noget højere tal end ved folketingsvalget i 2015, hvor 38,1 procent havde stemt klokken 14. Dengang åbnede valgstederne dog først klokken 9 - altså en time senere end i år.

Læs også
Lokale DF’ere på vippen: - Det er en frygtelig lang dag
Læs også
Lokale DF’ere på vippen: - Det er en frygtelig lang dag

Samtidig falder valget i år på grundlovsdag, hvor mange har fri fra arbejde, mens det i 2015 faldt på en almindelig torsdag i juni.

I alt er der omkring 4,2 millioner stemmeberettigede vælgere til folketingsvalget 2019.


Nyhedsoverblik