Status efter Lindholm - en ny plan er ikke på plads

Kriminelle udlændinge skal ud af Kærshovedgård, men ikke flyttes til øen Lindholm, er rød blok enig om.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvem skal nu være nabo til dømte kriminelle udlændinge, der skal forlade Danmark?

Det spørgsmål er for alvor åbnet igen, efter at de fire partier i rød blok tirsdag aften indgik aftale om dannelsen af en ny S-regering med Mette Frederiksen som statsminister.

Især De Radikales leder, Morten Østergaard, har kæmpet en indædt kamp for at få et nyt flertal til at droppe at oprette et udrejsecenter på øen Lindholm ved Kalvehave på Sjælland.

Løsning ikke på plads

Morten Østergaard har blandt andet svømmet turen fra Lindholm til Kalvehave i protest mod planerne, som han mener er dyr "symbolpolitik", der ikke løser de reelle problemer. 

Det mål er nået. Men partierne har endnu ikke en løsning på, hvad der så skal ske. Der har i forhandlingerne været tale om at skærpe sikkerhedsforanstaltningerne på det nuværende udrejsecenter Kærshovedgård ved Bording i Midtjylland. Men det kommer ikke til at ske.

Morten Østergaard siger, at han gerne vil "berolige" de borgere, der bor i området ved Kærshovedgård om, at de dømte også skal flyttes væk fra deres udrejsecenter. Men der er endnu ikke aftalt, hvor de så skal flytte hen.


Nyhedsoverblik