Statens Serum Institut erklærer kighoste-epidemi i Danmark

Der er tre gange flere tilfælde af kighoste end normalt i Danmark. Minister opfordrer til vacciner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Statens Serum Institut har til og med august registret 1323 tilfælde af kighoste, hvoraf de 39 er fra Østjylland og 59 fra Syd- og Vestsjælland.

De 1323 tilfælde er mere end tre gange så mange som normalt, og derfor erklærer instituttet nu, at der er en kighosteepidemi i Danmark.

Ifølge afdelingslæge Peter Henrik Andersen fra Statens Serum Institut er stigningen i antallet af tilfælde spredt ud på alle aldersgrupper. Det er dog særligt relevant at følge udviklingen hos små børn.

- Kighoste kan være alvorlig hos små børn. Læger anbefales derfor at være ekstra opmærksomme på eventuel kighoste, hvis de oplever patienter med anfald af tør hoste, siger han i en pressemeddelelse fra instituttet.

- Det gælder især blandt mindre børn, men også blandt større børn og voksne, som kan udgøre smittekilder til små, ubeskyttede børn.

HPV
Læs også
Hpv-vaccination bliver gratis for drenge
HPV
Læs også
Hpv-vaccination bliver gratis for drenge

- Det er vigtigt, at forældre er opmærksomme på, at særligt helt små børn bliver vaccineret til tiden. Derudover kan uvaccinerede børn under 24 måneder, der har haft tæt kontakt med en person med kighoste, tilbydes forebyggende antibiotika, siger Peter Henrik Andersen. 

Minister minder om vaccine

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) opfordrer i en udtalelse forældre til at undersøge, om deres børn følge vaccinationsprogrammet er blevet vaccineret mod kighoste, når de er tre, fem og 12 måneder samt, når de fylder fem år.

- Vi har en vaccine, der virker. Derfor er det vigtigt for mig, at vi får mindet alle forældre, om det ansvar de har - husk at få jeres små børn vaccineret.

- På den måde kan vi også alle være med til at begrænse konsekvenserne af epidemier som den, vi ser nu, siger han.

Fakta om kighoste

● Kighoste er en bakterieinfektion med Bordetella pertussis.

 

● Kighoste forekommer blandt både børn og voksne.

 

● Hverken vaccination eller tidligere kighoste giver livslang beskyttelse mod ny infektion.

 

● Formålet med vaccinationsprogrammet er derfor at beskytte de helt små børn.

 

● Kighoste er yderst smitsom i de første tre-fire uger af det op til tre måneder lange sygdomsforløb.

 

● Det er især vigtigt at undgå smitte til uvaccinerede spædbørn, da kighoste kan have et alvorligt forløb i denne gruppe.

 

● Antibiotika-behandling kan anvendes for at forhindre smitte samt som forebyggende behandling ved risiko for smitte til uvaccinerede spædbørn.

 

Kilde: Statens Serum Institut

 


Nyhedsoverblik