Staten besøger ramte landmænd - enormt gasprojekt går for alvor i gang

Lodsejere og landmænd, der bliver berørt af gasledningsprojektet Baltic Pipe, får besøg af kommissarie, der skal besigtige grunde til erstatningsbeløb.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Milliardprojektet Baltic Pipe, der via en 950 kilometer lang gasrørledning skal transportere norsk naturgas tværs gennem Danmark og videre til Polen, går nu ind i sin næste fase. 

Torsdag indleder Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på Øerne sin rundtur rundt til de områder, lodsjere og landmænd, der bliver berørt af det enorme energiprojekt.

Gasrørledningen øger gaskapaciteten på 10 milliarder kubikmeter årligt og ventes at løbe op i 12-16 milliarder kroner i omkostninger.

Vil arbejde med træ

Kommissariatets besigtigelse skal sikre de ramte lodsejere og landmænd erstatning, og en af dem, der bliver hårdest ramt, er fåreavler Richard Andersen og hans hustru, Anita, fra Everdrup ved Tappernøje.

Efter 40 år bliver de tvunget til at flytte fra deres 300 kvadratmeter store gård med tilhørende 16 hektar jord, fordi grunden ligger lige der, hvor en kompressorstation skal bygges, hvorfor staten forventer at købe hele grunden.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Parret blev varslet om den indgribende beslutning i julen 2017 og besluttede ikke at ville kæmpe imod beslutning, da protester alligevel ikke ville ændre noget.

I stedet flytter de ind i et mindre huset par kilometer væk, og Richard Andersen må stoppe fåreavlergerningen, som tæller 650 moderfår.

- Jeg har i lang tid haft en drøm om at arbejde med træ. Jeg har købt en drejbænk og lagt noget træ til side det sidste stykke tid, som jeg nu håber, jeg kan få tid til at lege med, siger Richard Andersen i videoen, du kan se øverst i artiklen.  

Baltic Pipe forventes at være klar til drift i oktober 2022.


Nyhedsoverblik