Sporskifte volder problemer: Flere togafgange på Sjælland aflyst

Alle regionaltog mellem København, Ringsted og Slagelse er aflyst frem til klokken 18.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De fleste er ved at være vendt tilbage til arbejdet efter sommerferien og dermed også tilbage til pendlerlivet.

Men regionens pendlere må væbne sig med tålmodighed denne mandag eftermiddag.

Der er nemlig opstået en fejl på et sporskifte i Glostrup, og det giver store problemer for den sjællandske togtrafik.

Det oplyser DSB.

Flere tog er aflyst

Fejlen betyder, at der kun kører et enkelt tog i timen mellem Kalundborg og Roskilde, og toget standser ved alle stationer i begge retninger.

Toget mellem Nykøbing Falster eller Rødby Færge kører kun til Høje Taastrup og kører også kun en gang i timen. Den standser ved alle stationer inklusiv Borup, Viby Sjælland, Trekroner og Hedehusene i begge retninger. Fra Høje Taastrup skal man med et InterCity, InterCity Lyn eller S-tog ind til København.

Samtidig er samtlige regionaltog mellem København og Ringsted samt Slagelse aflyst.

Aflysningerne gælder indtil videre frem til klokken 18. Du kan holde dig opdateret på Rejseplanen.dk.


Nyhedsoverblik