Sporarbejde bliver forsinket igen - toget standser ikke i Orehoved endnu

Foto: Ida Valsted - TV2 ØST

Sporarbejdet på Orehoved Station forsinker endnu engang togdriften mellem Vordingborg og Nykøbing Falster.

Pendlerne må endnu engang væbne sig med tålmodighed.

Banedanmarks sporarbejde mellem Vordingborg og Orehoved er nemlig blevet yderligere forsinket.

Det oplyser Banedanmark.

Det sikkerhedsmæssige arbejde, der mandag og tirsdag betød, at pendlerne mellem Næsted og Vordingborg måtte tage to dage mere med togbusser, har nemlig påvirket strækningen mellem Orehoved og Vordingborg.

Det betyder, at pendlere skal være opmærksomme på, at togbusserne ikke stopper på Orehoved Station frem til den 14. september. Herefter forventes det, at strækningen mellem Orehoved og Vordingborg åbner for togtrafik den 15. september.

Du kan se her, hvor busserne holder.

Stort set samme transporttid

I første omgang blev arbejdet mellem Vordingborg og Orehoved udskudt til den 7. september, men det er nu blevet yderligere udskudt til lørdag den 14. september.

Informationschef i DSB, Tony Bispeskov, oplyser, at rejsetiden med togbus mellem Nykøbing F og Vordingborg stort set er den samme som mellem Nykøbing F og Orehoved. 

- Rejsetiden med togbus mellem Nykøbing Falster og Vordingborg kommer til at være 30-33 minutter. Det er 1-4 minutter længere, end når vi kører via Orehoved, siger han i en pressemeddelelse.

Hurtigtogene og stoptogene kører mellem Vordingborg og København H/Østerport, og de supplerende myldretidstog kører mellem Næstved og København H/Østerport.

Sporarbejdet mellem Næstved og Vordingborg har været i gang siden den 24. marts, og fra den 29. september forventer man, at togene kører hele vejen til Nykøbing Falster.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App