Spejdere modtog 40.000 kroner

MIN HVERDAG: Torsdag havde Pedersborg Sognegård Sorø besøg af Dianalund Y’s Men Club, hvor der blev foretaget uddeling til Årets Y’s Men Regionsprojekt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En sindsoprivende og bevægende aften i Pedersborg Sognegård Sorø-Dianalund Y’s Men Club havde besøg torsdag 18. februar.

- Sorø – Dianalund Y’s Men Club foretog uddeling til; Årets Y’s Men Regionsprojekt - ”BØRN OG UNGE I GRØNLAND AF ALKOHOLISEREDE FORÆLDRE,  - “SAT-7 Christian Satelite TV” af og for folk I Mellemøsten og Nord Afrika, - Diakonhøjskolen i Århus samt  - Blå Kors, skriver Christian Frovin Lorentzen, der har indsendt videoen ovenfor, i en mail til TV ØST.

Endvidere gik en del af overskuddet fra salget af Julekalendere traditionen tro, til de spejdere som har solgt julekanderene i november 2015.

40.000 kroner til spejdere

I år var det de Blå spejdere i Stenlille, De Grønne pigespejdere i Dianalund, KFUM Spejderene Dianalund, KFUM Spejderene Frederiksberg og KFUM spejderene Glumsø.

I alt små: 40.000 kroner.

Aktiv pensionist

- Man kan  roligt kalde Hans-Peter Tams for en aktiv pensionist. Siden han i 2010 debuterede som forfatter, med bogen “Mindernes Dæmoner”, har han turneret land og rige rundt for at fortælle sine erindringer, fortæller Christian Frovin Lorentzen - og referer videre fra foredraget:

- Tak fordi I vil høre på mig”, sådan indledte Hans-Peter Tams sin fortælling, og det gør han under henvisning til, at for hver gang han fortæller sin historie, får han det lidt bedre og der bliver længere og længere mellem de natlige mareridt, som har plaget ham de sidste 65 år.

De mange tilhørere fik en stærk og rørende fortælling om 6 små børn på flugt gennem Polen og gennem det krigshærgede Tyskland mod Hamborg i sidste periode af 2. verdenskrig.

Tvunget ind i Hitlerjugend

Hans-Peter Tams fortæller at han som før 5-årig blev tvunget ind i Hitlerjugend og trænet til at slå ihjel. Under flugten havde han ikke nogen egentlig tidsfornemmelse men hver dag var en kamp for overlevelse i et Tyskland, hvor det var alle mod alle i den daglige kamp for at overleve.

 På nærmest mirakuløs vis lykkedes det Hans-Peter og hans 5 søskende, gennem sammenhold og en fast tro på Gud, på egen hånd at klare sig igennem vinteren 1944-45, indtil de i foråret 1945 blev samlet op af Røde Kors og siden genforenede med deres mor og senere deres far.

Christian Frovin Lorentzen er medlem af ØSTHOLDET.


Nyhedsoverblik