Sparekasse lander kæmpe overskud

Sparekasse Sjælland-Fyn kom succesrigt ud af 2018 med et overskud på 230 millioner kroner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er ikke så ringe at være Sparekassen Sjælland-Fyn i øjeblikket.

Banken kom nemlig ud af 2018 med et overskud på hele 230 millioner kroner.

Det skriver sparekassen i en pressemeddelelse.

Resultatet er ikke helt så godt som det historiske overskud i 2017 på 273 millioner kroner. Alligevel er administrerende direktør Lars Petersson godt tilfreds.

quote Resultaterne for 2018 viser, at strategien er den rigtige, og at vi har de rette folk og de rigtige kompetencer til at føre den ud i livet

Lars Petersson, adm. direktør, Sparekassen Sjælland-Fyn

- Vi har alle i sparekassen arbejdet målrettet med vores nye strategi ’Nye Veje’, hvor 2018 var det første år i strategiens planlagte fireårige levetid, siger han i pressemeddelelsen.

- Resultaterne for 2018 viser, at strategien er den rigtige, og at vi har de rette folk og de rigtige kompetencer til at føre den ud i livet. Vi kan se, at kunderne vil os. Vi tager markedsandele, og vi har i den grad succes med det, vi laver.

Om Sparekassen Sjælland-Fyn

  • Sparekassen Sjælland-Fyn har 49 filialer og 4 erhvervscentre fordelt på Sjælland og Fyn.
  • Har over 156.000 kunder
  • I alt er der 626 medarbejdere i sparekassen
  • Sparekassen Sjælland-Fyn kom ud af 2017 med et historisk overskud på 273 mio. kr.

Kilde: Sparekassen Sjælland-Fyn

Fik påbud fra Finanstilsynet

Forretningsomfanget i sparekassen er øget til 37 milliarder kroner. Indlån er steget med ti procent, mens udlånet er steget med fem procent. 

Overskuddet i banken kommer, efter den ellers fik tre påbud fra Finanstilsynet i sommeren 2018. 

TIlsynet vurderede, at en andel af kunderne i Sparekassen Sjælland-Fyn var kunder med "visse svaghedstegn" - vurderet ud fra de kategorier, Finanstilsynet bruger til at vurdere kunderne for at fastlægge bankernes risikoprofiler.

- Udlånsvækst er næsten dobbelt så høj som gennemsnittet for andre mellemstore pengeinstitutter, skrev tilsynet blandt andet.

Sparekassen Sjælland-Fyn
Læs også
Sparekassen Sjælland får påbud: For mange kunder har "svaghedstegn"
Sparekassen Sjælland-Fyn
Læs også
Sparekassen Sjælland får påbud: For mange kunder har "svaghedstegn"

Dengang forklarede Lars Petersson, at svaghedstegnene skyldtes, at sparekassens kunder er, som danskere er flest.

- Det er danskere uden en formue i ryggen, men som sørger for at betale de afdrag på huset og andet, som er en del af hverdagsudgifterne. Den slags kunder er velkomne i Sparekassen Sjælland-Fyn, og vi er glade for, at de kan være en del af vores vækst, sagde han til TV ØST den 18. juli.

Vigtigt med lokal opbakning

Og banken har da også opbakning i lokalsamfundet. Det kunne man se, da sparekassen sidste år gennemførte en aktieemission, som er en udvidelse af antallet af udestående aktier, så der kommer ny kapital til. Den betyder, at Sparekassen Sjælland-Fyn kunne indfri lån og har fået en årlig rentebesparelse på 35 millioner kroner. Besparelsen har først fuld effekt fra 2019.

- Det er selvfølgelig en klar fordel med en sådan rentebesparelse. Men jeg glæder mig først og fremmest over den utrolige opbakning, vi oplevede fra aktionærerne i forbindelse med aktieemissionen, siger Lars Petersson.

sparekassen_sjaelland3.jpg
Læs også
Ekspert om påbud til bank: Kunderne skal ikke være bekymrede
sparekassen_sjaelland3.jpg
Læs også
Ekspert om påbud til bank: Kunderne skal ikke være bekymrede

For en bank som Sparekassen Sjælland-Fyn er det nemlig meget vigtigt med lokal opbakning, lyder det.

- Vi er et pengeinstitut med dybe rødder i de lokalsamfund, vi er i. Vores kunder er ofte vore aktionærer, og vi ved, at vi kun kan opnå disse flotte resultater, hvis vores kunder og vores aktionærer er tilfredse, siger direktøren.

Forventningerne til 2019 er et resultat før skat mellem 180 og 210 millioner kroner.

Sparekassen Sjælland-Fyn har hovedsæde i Holbæk.

Sparekassen Sjælland
Læs også
Sparekassen Sjælland får historisk kæmpeoverskud
Sparekassen Sjælland
Læs også
Sparekassen Sjælland får historisk kæmpeoverskud

Nyhedsoverblik