Sorø Sø ramt af giftige alger - pas på dit kæledyr ikke drikker vandet

Sorø Kommune fraråder badning ved Skjolden og Parnas efter fund af alger. Foto: Sorø Kommune

Sorø Kommune fraråder badning ved Skjolden og ved den lille strand ved Parnas, da man har fundet en hel del blågrønne alger.

Det er fundet sundhedsskadelige alger i vandet ved Sorø Sø. Derfor fraråder Sorø Kommune, at man bader i søen ud for Skjolden og den lille strand ved Parnas.

Her er der nemlig fundet store samlinger af giftge blågrønne alger. Det oplyser Sorø Kommune på deres Facebook-side.

Vi fraråder fortsat badning ved Skjolden, nu på grund af alger. En større mængde giftige blågrøn alger er skyllet sammen omkring badebroen, skriver kommunen i opslaget. 

I opslaget understreger kommunen også, at kæledyr som for eksempel hunde heller ikke må drikke af vandet, hvis man kan se de mange alger. For så kan ens kæledyr blive syge.

Sorø Kommune var allerede ude at advare om den dårlige badevandskvalitet i fredags. Her oplyste kommunen på Facebook-siden, at et kraftigt regnvejr var skyld i, at der havde været overløb til Sorø Sø. 

Ved Parnas er badning for enden af badebroen dog i orden, da der er en klar sigtbarhed.

  Foto: Sorø Kommune

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App