Sorø-gymnast kom ikke på verdensholdet

En drøm brast, da 21-årige Christian Mouritsen fredag fik besked på, at han ikke er blevet udtaget til DGI's verdenshold.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fredag ved middagstid blev spændingen udløst, her fik Christian Mouritsen nemlig besked om, at han er ikke er blevet udtaget til DGI's Verdenshold.

Sidste weekend kæmpede 40 mandlige gymnaster om at blive blandt de 14 herregymnaster, der skal være en del af holdet. 

DGI's verdenshold rejser rundt i hele verden for at vise, hvad Danmark kan byde på inden for opvisningsgymnastik. 

- Hvis jeg ikke kommer med, så har jeg hvert fald fået en kæmpe portion motivation for at blive ved. Jeg har hvert fald fået en bekræftigelse i, at det jeg gør, er det rigtige, sagde Christian Mouritsen til TV ØST torsdag inden afgørelsen var faldet. 

Eneste fra regionen

Det kræver koncentration, dedikation og en god portion muskelmasse at blive ligeså dygtig som Christian Mouritsen.

Det er nemlig svært at være med i opløbet om at blive udtaget til DGIs' Verdenshold. 

- Verdensholdet rummer alt, hvad jeg kunne tænke mig at lave. Det rummer gymnastik, rejser med gymnastikken, hård træning, spændende kulturmøder, at motivere børn og unge til at dyrke idræt, lød det fra Christian Mouritsen. 

 


Nyhedsoverblik