Sommerferietrafikken glider over Storebælt

En af årets helt store rejsedage er i fuld gang. På Storebælt melder de, at over 40.000 biler lørdag vil krydse broen. Men forbindelsen er forberedt på det store rykind.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der står sommerferie i kalenderen for rigtig mange danskere. Og som sædvanligt betyder det masser af trafik på vejene.

Storebælt forventer, at over 40.000 biler lørdag vil køre igennem betalingsanlæggene.

På forbindelsen regner man dog ikke med, at de mange biler kommer til at give problemer for trafikken.

- Indtil videre har trafikken gledet problemfrit, og vi er altid klar til at tage imod de glade trafikanter, så de kan sådan set bare køre, når de har planlagt det, så er vi klar til dem, siger Niels Moses Brogaard, der er trafikvagt på Storebælt A/S.

Storebælt har øget deres bemanding, så de er klar til at tage imod det store antal bilister.

Storebælts helt store rejsedage er i julen, hvor familiebesøgene sker på tværs af landet.

Rekorden på broen blev dog sat sidste år den 9. august. Her kørte 48.257 biler over broen. 


Nyhedsoverblik