Præst kommer under skærpet tilsyn efter dyreclairvoyance

Sognepræst Dorthe Thaulov ved Gislinge Kirke genoptager sit embede under skærpet tilsyn efter arrangement om dyreclairvoyance.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sognepræst Dorthe Thaulov ved Gislinge Kirke genoptager sit embede under skærpet tilsyn. 

Det sker, efter at hun i dag har været til samtale hos Roskildes biskop, Peter Fischer-Møller, angående arrangementet i begyndelsen af juni, hvor Dorthe Thaulov havde inviteret en dyreclairvoyant på besøg. 

Det skriver Roskilde Stift i en pressemeddelelse.

Arrangementet tiltrak 125 gæster, og derfor blev det flyttet fra sognegården og ind i selve kirken, hvilket har givet anledning til stor debat. 

tv_oest_splitfoto.jpg
Læs også
Kom i kontakt med sin afdøde hest: Det er et spørgsmål om tro
tv_oest_splitfoto.jpg
Læs også
Kom i kontakt med sin afdøde hest: Det er et spørgsmål om tro

Ved samtalen i dag blev det vurderet, at Dorthe Thaulov genoptager sit embede, efter hun har været fritaget fra tjeneste op til dagens samtale. 

- Men da hendes udtalelser har givet anledning til misforståelser og usikkerhed omkring grundlaget for hendes forkyndelse og virke som præst i folkekirken, vil Dorthe Thaulovs embedsvirksomhed være under skærpet tilsyn frem til den 31. december 2017, lyder det i pressmeddelelsen, som både er underskrevet af Dorthe Thaulov og Peter Fischer-Møller.

Fremmet for den kristne tradition

Udtalelserne, der har givet anledning til misforståelser, som altså er årsag til det skærpede tilsyn, handler om, hvorvidt hun tilslutter sig forestilingen om, at det er muligt for mennesker at komme i kontakt med afdøde. 

Her bliver det understreget, at Dorthe Thaulov ikke har ønsket at udtrykke en tilslutning til netop den forstilling. 

Samtidig er Dorthe Thaulov enig med biskoppen i, at forestillingen om at afdøde skulle kunne antage og blive erkendt som levende væsner, er fremmede for den kristne tradition, som de skriver i pressemeddelelsen. 

Ditte Young
Læs også
Dyreclairvoyant: Det chokerer mig, der ikke er mere tillid til så dygtig en præst
Ditte Young
Læs også
Dyreclairvoyant: Det chokerer mig, der ikke er mere tillid til så dygtig en præst

Ligger i yderkanten af kirken

Under dagens samtale var der enighed om, at der ikke er et principielt problem i at invitere foredragsholdere ind i kirken, som har et andet trosgrundlag end kristeligt eller som tolker den kristne tro på en anden måde end den evangelsk-lutherske. 

Samtidig fortalte Dorthe Thaulov, at hensigten med arrangementet var at vise menneskers mulighed for at kommunikere med levende dyr, selv om det ligger lige i yderkanten af, hvad kirken og kristendommen beskæftiger sig med. 

Men det er ikke noget, som strider imod folkekirkens bekendelsesgrundlag. 

Roskilde Stifts biskop, Peter Fischer-Møller, ønsker ikke at kommentere sagen yderligere.


Nyhedsoverblik