Se video af minerydning: Søværnsfolk på jagt efter miner ved Møn

I disse uger foretager specialister og søværnsfolk undervandsundersøgelser i et havområde ved Møn.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I sidste uge gik en række mineryddere, Vattenfall-medarbejdere og søværnsfolk om bord på skibet Olympic Delta med kurs mod Kriegers Flak i Østersøen.

Her skal de nemlig lede efter ueksploderede miner på havbunden.

quote I Vesterhavet fandt vi faktisk tre ueksploderede miner

Dorthe Reng Erbs-Hansen, Vattenfalls senior geophysicist

Det sker som led i energiselskabet Vattenfalls plan om at etablere en havmøllepark i området. En havmøllepark, som er udset til at blive landet største.

Men inden elektricitetsselskabet kan realisere sin havmølleplan, kræver det, at havbunden er sikret først.

- I 2017 er der foretaget en geofysisk undersøgelse i området, og vi har fundet 170 interessante punkter der, hvor den kommende vindmøllepark skal ligge, foruden nogle større områder, hvor ændringer i magnetfeltet gør, at målingerne bliver uklare, forklarer Vattenfalls senior geophysicist Dorthe Reng Erbs-Hansen og fortsætter:

- Man forventer generelt, at en til fem procent af de felter, man har udpeget, viser sig at være farlige objekter, men vi finder ofte andre interessante ting, som gamle ankre og måske gamle skibsvrag",

Miner fundet i Vesterhavet

For tre år siden foretog man samme type undersøgelse i Nordsøen.

Her var en havmøllepark også på vej, men inden da skulle havområdet undersøges. Det blev estimeret, at området rummede tyske miner, og man fandt da også flere undersøiske miner, hvoraf en måtte detoneres.

- På Horns Rev 3 havvindmøllepark i Vesterhavet fandt vi faktisk tre ueksploderede miner, hvoraf en måtte bortsprænges, og også denne gang har vi folk fra Søværnets Minørtjeneste med om bord på skibet for at fastslå om det er en såkaldt UXO – ueksploderet krigsmateriel – eller måske bare affald, der har givet udslag ved forundersøgelsen i 2017”, siger Dorthe Reng Erbs-Hansen. 

Se video af minerydningen på Horns Rev 3 herunder.

 

 


Nyhedsoverblik