Sørgelig udvikling i populær fuglerede: Sjældne fugleunger er alle døde

Vandrefalken lå midt på Storebæltsbroen og rugede to æg. Men nu er det sørgelige sket: Ungerne i æggene er alle døde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var sommer, kornet stod gult, og det kunne have været så fint, hvis vandrefalkeparret på Storebæltsbroen fik unger.

Men det kommer desværre ikke til at ske. Ungerne i æggene er nemlig døde.

Første gang i år, at der var æg i redekassen

Forventningerne var ellers høje. For rullende web-kameraer slog to vandrefalke sig ned i redekassen i maj måned på en af østbroens piller på Storebæltsbroen.

Det gik også godt med æglægningen: Det var første gang, der blev lagt æg i redekassen, siden Sund & Bælt satte den op i 2012. Sidste år var der kortvarigt et par, men det var første gang i år, at et par slog sig ned for at yngle.

Rigtig mange webbrugere har intensivt fulgt fuglene via det rullende kamera, hvor man kunne se hunnen ruge på sine æg i en måned. Men det ser ud til at være forgæves:

- Det ser ikke ud til, at der kommer falkeunger ud af redekassen på Storebæltsbroen i denne omgang, skriver Sund & Bælt på deres hjemmeside.

Vandrefalk
Læs også
Første gang vandrefalke venter på unger
Vandrefalk
Læs også
Første gang vandrefalke venter på unger

Sund og Bælt håber at vandrefalkene vender tilbage næste år

Det var meningen, at man skulle kunne følge vandrefalkene på nettet indtil på den anden side af yngleperioden. Men Sund & Bælt vil nu slukke kameraet inden længe.

- Vi håber, at vi kan vende tilbage næste år, men det afhænger naturligvis af, om falkene vender tilbage, skriver de på deres hjemmeside.

Følg med i vandrefalkenes færd. Klik på billedet og se videoen i en ny fane.  

Vandrefalken - en sjælden fugl

  • Der er formentlig kun lige omkring 10 par vandrefalke i Danmark.
  • Vandrefalkens naturlige redesteder er at finde på høje skrænter og klipper på Møn, Stevns og Bornholm, men den yngler også i redekasser på Mønsbroen og på store bygninger som Kyndbyværket, Skærbækværket og Enstedværket.
  • Et udpluk fra Dansk ornitologisk Forenings hjemmeside beskriver vandrefalken således:
    "Vandrefalken er en af dyreverdenens mest fascinerende skabninger og et af verdens hurtigste dyr. Den er en fantastisk luftakrobat og i stand til at nå hastigheder på op mod 390 km i timen, når den styrtdykker efter sit bytte fra stor højde.
     
Kilde: Sund og Bælt

Nyhedsoverblik