Brugs plyndret igen - denne gang kom de ned gennem taget

Brugsuddeler Flemming Højland fra Dagli’Brugsen i Sørbymagle måtte natten til onsdag igen konstatere, at der havde været indbrud i hans forretning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet rykkede ud klokken 01:06 natten til onsdag. En vagt havde responderet på en alarm og overraskede to gerningsmænd, der var i færd med at bryde ind i Dagli'Brugsen på Hunsballevej i Sørbymagle, lidt syd for Slagelse. Herefter kontaktede vagten politiet, som kort efter var på stedet.

Indbrudstyvene havde skåret hul i taget på forretningen og var kravlet ned igennem det. Men da alarmen lød, og et privathyrede vægterfirma reagerede, så tog tyveknægtene flugten.

Gerningsmændene løb fra stedet i retning af Slagelse Landevej, og da politiet ankom, så de se en bil køre fra området i høj fart.  De satte efter bilen, og inden længe kunne de standse den. 

I bilen sad to rumænske mænd i alderen 27 og 33 år, der begge havde spor på tøjet efter indbruddet.

Trættende mange indbrud

I Dagli’Brugsens 11 år lange historie, har butikken måtte stå model til en lang række indbrud. Ifølge uddeleren har der været 10 indbrud i de seneste 11 år.

- Det er fustrerende, og vi føler os sådan set lidt usikre. Vi har gjort meget for at undgå det - rent teknisk - men det fortsætter. Vi er måske så udsatte, fordi vi ligger ud mod landevejen, siger Flemming Højland til TV ØST.

Tyvene skulle have forsøgt at bryde ind i butikkens tobakskab, men nåede ikke at stjæle noget, inden vagten var på pletten og afbrød deres forehavende.

Vi må overveje, om vi skal have kigget på alarmsystemet. Det kan være vi skal have det opgraderet, siger Flemming Højland til TV ØST

Vil kontrollere sikkerheden

Da TV ØST snakkede med brugsuddeler Flemming Højland kunne han fortælle, at der er håndværkere i gang nu med at reparere taget.

Butikken har gjort meget ud af sikkerheden, blandt andet ved at mure døre til og installere tykke ståldøre, men det er tilsyneladende ikke nok.

- Vi må overveje, om vi skal have kigget på alarmsystemet. Men jeg tror ikke, at det kan blive ret meget bedre, siger Flemming Højland til TV ØST.

De to rumænske mændb blev ved et grundlovsforhør tirsdag eftermiddag varetægtsfængslet frem til den 30. marts.


Nyhedsoverblik