Hedebølge i Danmark: Sodavandsis og vandmelon forhindrer de ældre i at dehydrere

Foto: Tina Mortensen - TV2 ØST

Der er risiko for, at de ældre dehydrerer i varmen. Derfor serverer de sodavandsis og vandmelon på GuldBoSund Friplejehjem på Nykøbing Falster.

Det er for alvor blevet sommer i Danmark.

DMI varsler nogle steder helt op til 32 grader, tunge lastbiler får forbud mod at køre og børnefamilierne valfarter til stranden.

Men også på landets plejehjem kan man mærke, at temperaturerne stiger.

På GuldBoSund Friplejehjem serverer de derfor vandmelon, sodavandsis og chips til de ældre.

Fejrer 76-års fødselsdag

På GuldBoSund Friplejehjem fejrer de ikke bare det gode vejr. En af beboerne, Anders Finn Jensen, fylder nemlig 76 år i dag.

Derfor er beboerne samlet omkring fødselsdagsbordet til kolde læskedrikke og snacks.

Artiklen fortsætter under billedet.

  Foto: Tina Mortensen - TV2 ØST

Fødselaren synes også, det er usædvanlig varmt.

- Ja, efter danske forhold er det varmt.

Når man bliver ældre kan man ikke regulere temperaturen

Personalet er fuldt bekendt med, at de høje varmegrader kan påvirke plejehjemmets beboere.

Når man bliver ældre, regulerer man ikke temperaturen så godt, som man ellers tidligere har gjort

Dorthe Olsen-Kludt, administrerende direktør på GuldBoSund Friplejehjem

- Først og fremmest skal vi være bevidst om, at når man bliver ældre, regulerer man ikke temperaturen så godt, som man ellers tidligere har gjort. Man opdager måske ikke, at det er varmt, og man opdager slet ikke, at man er tørstig, siger Dorthe Olsen-Kludt, der er administrerende direktør.

- Derfor serverer vi sodavandsis og vandmelon, og vi sørger for, at der er noget salt på bordene, som stimulerer den tørst, som man måske ikke lige opdager, at man har.

Sikrer at de ældre ikke bliver svimmel og falder

Når de ældre ikke altid selv er opmærksomme på at drikke og spise efter vejrforholdene, så er det godt, at personalet gør, mener direktøren.

- Vi forebygger jo fald i udstrakt grad ved at gøre det her, vi gør. Det tror jeg da også, at sygehusvæsenet er glade for, så vi ikke producerer faldulykker til dem. Man bliver jo svimmel og konfus, når man mangler vand.

Det kan den 76-årige fødselar godt nikke genkendende til, og han er glad for, at medarbejderne hjælper dem med at huske på at drikke og spise:

- Vi er meget tilfredse med det, så vi ikke falder, som vi ellers ville have gjort, siger Anders.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App