Socialdemokratiet finder afløser for sygemeldt Henrik Sass Larsen

Folketingsmedlem Henrik Sass Larsen er fortsat sygemeldt. Nu er han blevet afløst som statsrevisor af sin stedfortræder i Socialdemokratiet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Socialdemokratiets gruppeformand Flemming Møller Mortensen er på ubestemt tid udpeget som statsrevisor, mens Henrik Sass Larsen er sygemeldt.

Det skriver Altinget.dk.

I juni sygemeldte Henrik Sass Larsen sig fra Folketinget og dermed også fra jobbet som statsrevisor.

quote Det er en ulykkelig situation, men bliver der bud efter mig, er jeg selvfølgelig klar

Tanja Larsson (S), førstesuppleant i Sjællands Storkreds

Henrik Sass Larsen, der er valgt i Sjællands Storkreds, har været statsrevisor siden januar 2017, og det var egentlig Dan Jørgensen, der var hans stedfortræder.

Men da Dan Jørgensen blev udpeget som klima-, energi- og forsyningsminister, måtte Socialdemokratiet dog udpege en ny stedfortræder.

Der er endnu ikke taget stilling til, om Henrik Sass Larsen fortsat vil være sygemeldt, når Folketinget åbner igen den 1. oktober.

sass_larsen.jpg
Læs også
Henrik Sass Larsen sygemelder sig - genopstiller ikke ved næste valg
sass_larsen.jpg
Læs også
Henrik Sass Larsen sygemelder sig - genopstiller ikke ved næste valg

Til Sjællandske oplyser Socialdemokratiets Pressetjeneste, at Henrik Sass Larsen fortsat er syg, og at der ikke er taget stilling til en eventuel afløser i Folketinget på nuværende tidspunkt.

Klar til at springe ind

Hvis Henrik Sass Larsen ikke er rask og klar til oktober, er det Tanja Larsson fra Faxe, der får pladsen, hun er Socialdemokratiets førstesuppleant i Sjællands Storkreds.

Hvad er en statsrevisor?

En statsrevisor er en politiker, som Folketinget har valgt til at føre tilsyn med statens indtægter og udgifter og sikre, at skatteborgernes penge bruges, som Folketinget har besluttet. De skal sikre, at pengene forvaltes så fornuftigt og effektivt som muligt.

 

Statsrevisorerne arbejder tæt sammen med Rigsrevisionen, der udfører selve revisionen.

 

Der er i alt seks statsrevisorer:

  • Henrik Thorup (DF), formand
  • Klaus Frandsen (R), næstformand
  • Villum Christensen (LA)
  • Frank Aaen (EL)
  • Britt Bager (V)
  • Flemming Møller Mortensen (S), stedfortræder for Henrik Sass Larsen.

 

Kilde: Folketinget.

- Det er en ulykkelig situation, men bliver der bud efter mig, er jeg selvfølgelig klar til at springe ind på Christiansborg med det samme, sagde hun i juni til TV2 ØST.

Tanja Larsson var meget tæt på at komme ind allerede til folketingsvalget den 5. juni. Hun fik nemlig flere stemmer end Henrik Sass Larsen.

Tanja Larsson
Læs også
Sass sygemelder sig - lokal suppleant står klar til at tage over
Tanja Larsson
Læs også
Sass sygemelder sig - lokal suppleant står klar til at tage over

Alligevel endte det med at være ham, der fik Socialdemokratiets ottende og sidste mandat i Sjællands storkreds. For selv om Tanja Larsson stod øverst på stemmesedlerne i Faxekredsen, stod Henrik Sass Larsen højere på listen i resten af kredsene i Sjællands Storkreds og tog derfor mandatet.


Nyhedsoverblik