Socialdemokraterne fik landets bedste valg på Lolland

Det allerbedste valg har Socialdemokratiet fået på Lolland. Foto: TV 2

Med 40 procent af de afgivne stemmer fik Socialdemokraterne det bedste valg i hele landet på Lolland.

Socialdemokratiet er glade for Lolland – og borgerne på Lolland er glade for Socialdemokratiet.

Det står klart, efter hver fjerde stemme på i Lollandskredsen onsdag blev sat ved Socialdemokratiet.

10.016 ud af 32.741 stemmer blev sat ved Socialdemokraterne, hvilket svarer til 40 procent af de afgivne stemmer. Det svarer til, at partiet fik 4,4 procent fremgang ved valget i kredsen sammenlignet med 2015.

01:34

I går holdt Mette Frederiksen sin sejrstale på Christiansborg. D Foto: TV2

Luk video

Dermed overgår andelen af afgivne stemmer på Lolland både Frederikshavnkredsen og Rønnekredsen, hvor socialdemokraterne i begge kredse fik 38 procent af stemmerne.

I Sjællands Storkreds landede Socialdemokraterne på 28,3 procent af de afgivne stemmer – andelen på landsplan landede på 25,9 procent af stemmerne.

Læs også Tusinder stemte forgæves - så mange stemmer gik tabt ved valget

Lolland var i øvrigt den mest røde kommune i Sjællands Storkreds. 55,5 procent af stemmerne i storkredsen blev sat på rød blok. Faxe landede som den næstmest røde kommune med 55,3 procent af stemmerne.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App