Virkelighedens 'Lady og Vagabonden': Snog ville æde tudse - men fik en anden snog i gabet

Naturen er barsk - især hvis man er en uheldig tudse eller en snog med lidt for stor appetit.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Vi kan alle huske den ikoniske scene fra Lady og Vagabonden, hvor de to charmerende hunde forenes i et kys ved hjælp af en spaghetti-strimmel. Den slags møder sker dog ikke kun på film, men også i den virkelige verden, kan Rasmus Romme fra det sydlige Lolland konstatere.

Den sydlollandske version er dog noget mere drabelig og involverer ikke hunde og spaghetti, men til gengæld to sultne snoge og en stakkels skrubtudse.

quote De er grådige og har ikke megen hjernekapacitet. Så snart de begynder at synke, så fortsætter de bare med at æde.

Kristian Sørensen, slangeekspert

Den barske historie begyndte, da Rasmus Romme forleden luftede sin hund ved diget nær Lyttesholm Naturcenter på det sydlige Lolland. 

- Pludselig stikker hunden af, og jeg kunne godt se, at det var fordi, den havde fundet noget af interesse, forklarer Rasmus Blomme, som er formand for Lyttesholm Naturcenter.

Artiklen fortsætter under billedet

Synet her mødte Rasmus Romme - men det skulle vise sige, at den store snog havde slugt mere end blot sin artsfælle.
Synet her mødte Rasmus Romme - men det skulle vise sige, at den store snog havde slugt mere end blot sin artsfælle. Foto: Rasmus Romme

Det står hurtigt klart for Rasmus, at det er to snoge, hunden har fået øje på, mens den gør ihærdigt. Men noget ser helt forkert ud, synes Rasmus Romme:

- Den store snog er i gang med et spise den lille snog. Det synes jeg godt nok så mærkeligt ud. Det havde jeg aldrig før set eller hørt om, fortæller han.

Artiklen fortsætter under billedet

 
  Foto: Rasmus Romme

Han står et øjeblik og fotograferer det underlige optrin - men pludselig begynder Rasmus Rommes hund igen at gø af de to snoge. Hundens gøen gør tilsyneladende den store snog utryg. I hvert fald begynder den langsomt at spytte den lille snog ud igen - og nu kan Rasmus Romme se, at der noget imellem dem.

- Da den trækker sig tilbage, kan jeg se, at det er en skrubtudse, der kommer til syne. Den ene har forsøgt at få tudsen ned, og så er den anden kommet forbi og har tænkt, at den skal sgu også have en bid, griner Rasmus Romme.

Artiklen fortsætter under billedet

Deb store snog fik lige så stille spyttet både sin artsfælle og tudsen ud.
Deb store snog fik lige så stille spyttet både sin artsfælle og tudsen ud. Foto: Rasmus Romme

Det lykkes for den store snog at blive fri af såvel den lille snog som af tudsen, og den formår derefter at stikke af. Så heldig var hverken den lille snog eller tudsen.

- De døde begge to. Sådan er naturen jo nogle gange. Den er barsk, siger Rasmus Romme.

Det lykkedes for begge snoge at spytte tudsen ud - men for den mindste blev episoden fatal.
Det lykkedes for begge snoge at spytte tudsen ud - men for den mindste blev episoden fatal. Foto: Rasmus Romme

Dumme og primitive

Snogen, der som alle krybdyr i Danmark er fredet, bliver omkring en meter lang, og er ikke et sjældent syn i naturen. Den agerer som alle slanger på sine instinkter - noget der kan ende med at få dem i fedtefadet.

Den kan spise ting, der er fire gange så tyk som den selv, og den sluger sit bytte levende, men det er alt eller ingenting, og nogle gange må snogen, ifølge slangeekspert ved Randers Regnskov, Kristian Sørensen, give op undervejs og gylpe byttet op igen.

quote De skider på dig, og det lugter ekstremt dårligt. Faktisk lugter det så dårligt, at rovdyr, der vil spise den, bliver helt forvirrede, så snogen kan slippe væk i mens

Kristian Sørensen, slangeekspert

- De er grådige og har ikke megen hjernekapacitet. Så snart de begynder at synke, så fortsætter de bare med at æde – så betyder det ikke noget, at der sidder en slange, som er i gang med at spise, i den anden ende, siger Kristian Sørensen til TV 2.

Det er den stærkeste, der overlever, uanset om det er på Lolland eller i Afrika, og selvom det kan se voldsomt ud, og der findes farlige slanger, så er snogen bestemt ikke en af dem. De bider kun yderst sjældent, selv hvis man samler dem op, men til gengæld har de et andet forsvar, der kan være endnu værre.

- De skider på dig, og det lugter ekstremt dårligt. Faktisk lugter det så dårligt, at rovdyr, der vil spise den, bliver helt forvirrede, så snogen kan slippe væk i mens. Selv efter ti håndvaske kan mine fingre stadig lugte forfærdeligt, når jeg sætter mig ved middagsbordet, siger Kristian Sørensen.

Opdatering
Artiklen er opdateret med citater fra slangeekspert Kristian Sørensen, som udtaler sig til TV2.dk.

 


Nyhedsoverblik