Rejsegilde for Udlændingestyrelsen: Snart rykker 400 medarbejdere til Næstved

Omkring 400 medarbejdere skal arbejde i Næstved næste år, når Udlændingestyrelsen flytter ind. Torsdag var der rejsegilde for domicilet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

10.000 nybyggede kvadratmeter.

I centrum af Næstved var der torsdag rejsegilde for det nye byggeri, som skal huse Udlændingestyrelsen og cirka 400 medarbejdere til april næste år.

bygning_i_fugleperspektiv_lille.jpg
Læs også
Nye arbejdspladser på vej: Byggeriet af Udlændingestyrelsen i Næstved begynder snart
bygning_i_fugleperspektiv_lille.jpg
Læs også
Nye arbejdspladser på vej: Byggeriet af Udlændingestyrelsen i Næstved begynder snart

Medarbejderne arbejder i dag i hovedstaden, men de får nu nye omgivelser.

- Det er sjovt at se bygningen, hvor man kommer til at skulle arbejde, og hvordan det egentlig kommer til at se ud, siger Nicolas Schønberg, der er medarbejder hos Udlændingestyrelsen.

- Det er sjovt at se byen også, for jeg har kun været i Næstved én gang før til fodboldkamp, så det er rigtig interessant, synes jeg.

Nicolas Schønberg
Nicolas Schønberg Foto: Camilla Laursen - TV2 ØST

- Ja, vi har jo været heldige at få et helt nyt byggeri. Jeg tror, det bliver meget optimalt. Det bliver spændende med en hel sammenhængende bygning, som ikke er det, vi har i dag, siger Kirsten Sloth Skovdal, der arbejder hos Udlændingestyrelsen.

Kirsten Sloth Skovdal
Kirsten Sloth Skovdal Foto: Camilla Laursen - TV2 ØST

Forventer 50.000 besøgende

Rejsegildet foregik i det kommende borgerservicecenter. Det nye domicil for Udlændingestyrelsen er en del af regeringens ønske om udflytning af statslige arbejdspladser, og Næstved Kommunes borgmester glæder sig til, at der kommer nye medarbejdere egnen.

- Man skal huske, at der kommer rigtig mange mennesker til Udlændingestyrelsen, siger Carsten Rasmussen (S).

- Man forventer jo 50.000 hvert år, som skal mødes her i borgerservice for at få klaret deres papirer. Nogle af dem vil forhåbentligt gå op i byen og få en cafelatte og være med til at skabe omsætning og arbejdspladser i Næstved og hele området.

Borgmester Carsten Rasmussen (S) holdt tale ved rejsegildet.
Borgmester Carsten Rasmussen (S) holdt tale ved rejsegildet. Foto: Camilla Laursen - TV2 ØST

Det er primært jurister og HK'ere fra Udlændingestyrelsen, som nu må finde til Næstved. De fleste bor i hovedstadsområdet, så derfor blev der også arrangeret ture ud i lokalområdet i forbindelse med rejsegildet.  

bygning_i_fugleperspektiv_lille.jpg
Læs også
Nye arbejdspladser på vej: Sådan kommer Udlændingestyrelsen i Næstved til at se ud
bygning_i_fugleperspektiv_lille.jpg
Læs også
Nye arbejdspladser på vej: Sådan kommer Udlændingestyrelsen i Næstved til at se ud

- Jeg synes, det giver en rigtig god mulighed for at komme rundt og opleve den by, som Udlændingestyrelsen flytter til. Hvad den har at byde på udover at være en arbejdsplads for os de kommende år, men at der faktisk også er mange andre ting, man kan tage ud og opleve, siger Kasper Lillelund Madsen, medarbejder hos Udlændingestyrelsen.

Borgmester håber på flere borgere

Hvordan er stemningen blandt medarbejderne, at mange af jer skal til at pendle til Næstved?

- Jeg tror, den er blandet. Og den skifter også lidt. For mange er det en personlig beslutning. Hvordan skal jeg forholde mig til det i fremtiden? Jeg skal selv pendle fra København, og det skal man jo afgøre med sig selv, hvordan man foretrækker det, siger Anita Okkels Birk Thomsen, der er medarbejder hos Udlændingestyrelsen.

Anita Okkels Birk Thomsen, der er medarbejder hos Udlændingestyrelsen, skal selv pendle til Næstved.
Anita Okkels Birk Thomsen, der er medarbejder hos Udlændingestyrelsen, skal selv pendle til Næstved. Foto: Camilla Laursen - TV2 ØST

Den del af Udlændingestyrelsen, som flytter til Næstved, behandler blandt andet sager om familiesammenføring, visum og forlængelser af opholdstilladelser.

Næstved Rådhus
Læs også
Udlændingestyrelsens nye placering er faldet på plads
Næstved Rådhus
Læs også
Udlændingestyrelsens nye placering er faldet på plads

Og borgmesteren håber, at de mange arbejdspladser vil give flere borgere i Næstved. Foreløbigt har én enkelt medarbejder købt hus i kommunen. Og måske kommer flere til.

- Der skulle nok lige gå noget tid, før jeg flyttede herned. Jeg har boet i København i 10-12 år, men det er ikke udelukket efter at have set byen, siger Nicolas Schønberg.


Nyhedsoverblik