Snart kan du sove med giraffer, zebraer og næsehorn i Knuthenborg Safaripark

Knuthenborg Safaripark udvider, så de besøgende fra næste år kan sove i særlige savannetelte helt tæt på de eksotiske dyr.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Var det noget at tilbringe natten med et levende næsehorn helt tæt på?

Det bliver i hvert fald snart en mulighed i Knuthenborg Safaripark på Lolland. Fra næste år kan de besøgende nemlig sprede deres tur til parken ud over to dage og tage en overnatning i et såkaldt savannetelt.

Teltet vil befinde sig to meter over jorden, men stadig helt tæt på vilde dyr som næsehornet, giraffer og zebraer. 

Det oplyser Knuthenborg Safaripark i en pressemeddelelse.

- Det er et enormt skridt for os, at vi nu udvikler os til at være en dagsoplevelse til et decideret resort. Vi er vildt spændte på modtagelsen af savanneteltene. De er simple, så det er et fravalg af den traditionelle luksus, men i stedet luksus i form af en tæt naturoplevelse, siger ejer Christoffer Knuth. 

dino1.jpg
Læs også
Dinosaurerne er på vej til Knuthenborg Safaripark
dino1.jpg
Læs også
Dinosaurerne er på vej til Knuthenborg Safaripark
Sådan her bliver teltene indrettet.
Sådan her bliver teltene indrettet. Foto: Knuthenborg Safaripark

Borgmester: Kan give arbejdspladser

Det er især den nylige åbning af Dinosaurparken, der har fået safariparken til at gå med udvidelsestanker. Det 30.000 kvadratmeter store område gør nemlig, at der er nok at opleve i parken til to dage.

Nyt næsehorn
Læs også
Endnu et eksotisk dyr gør sin entré i Knuthenborg Safaripark
Nyt næsehorn
Læs også
Endnu et eksotisk dyr gør sin entré i Knuthenborg Safaripark

- Faktisk har vi inden højsæsonens start øget besøgstallet langt mere, end vi havde turdet drømme om for hele året, og derfor giver det os muligheden for at tage dette seriøse skridt videre, siger Christoffer Knuth. 

Og spørger man Lollands borgmester, Holger Schou Rasmussen (S), så vil det kommende resort i Knuthenborg Safaripark have betydning for hele øen.

 
  Foto: Knuthenborg Safaripark

- Vi er meget stolte af vores turisme på Lolland, hvor eksempelvis sommerhusene i forvejen er fuldt belagt i højsæsonen. Ved at udvide med flere muligheder og ovenikøbet en så unik mulighed som denne, vil det kunne skabe flere arbejdspladser og være til gavn for området, siger han.

Knuthenborg Safaripark regner med at have de første telte klar i løbet af foråret 2019. De kan huse mellem tre og fem personer.

Prisen på overnatninger er endnu ikke fastlagt, men ifølge Knuthenborg Safaripark vil den være ”overkommelig”. 

Det er telte som det her, som du fra næste år kan overnatte i i Knuthenborg Safaripark.

Nyhedsoverblik