Smukt syn over Sjælland og øerne - månen er 40.000 kilometer tættere på

Månen på himlen over Vordingborg tirsdag aften. Foto: TV ØST

Tirsdag aften på Brorfelde Observatorium blev store og små klogere på stjernehimlen og den store supermåne.

Tirsdag aften og nat er fuldmånen ekstra stor. Der er tale om en såkaldt supermåne, der kan opleves på nattehimlen.

- Månen kommer rigtig tæt på vores planet i sin bane. Det er jo ligesom at jorden også afveksler lidt i sin afstand til solen, så veksler månen også lidt i sin afstand til jorden, nu er den altså 40.000 kilometer tættere på end hvad den normalvis plejer at være, fortæller Thomas Juel Johansen, Naturvejleder på Brorfelde Observatorium.

Artiklen fortsætter under billedet.

Thomas Juel Johansen, Naturvejleder på Brorfelde Observatorium. Foto: Jacob Bagge - TV ØST

Tirsdag aften fortalte han interesserede børn og deres forældre om nattehimlen og supermånen, der ikke er så usædvanlig, som man skulle tro.

Læs også Supermåne kan ses i aften - bliver årets største fuldmåne

- Det er cirka to gange om året, at den lige kommer tættere og tættere på jorden og så går den ud i sine yderpunkter igen, siger naturvejlederen.

Efterårsferie på Brorfelde Observatorium. Foto: TV ØST

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App