Smede vil genskabe vikingetidens værktøj

Denne weekend vil smede fra hele landet forsøge at genskabe vikingetidens værktøj - men det er ikke spor let.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I vikingetiden kunne man ikke smutte ned i det lokale byggemarked og hente en pladesaks. Heldigvis havde man smede, der kunne lave så godt som alt i jern.

Men hvordan gjorde de rent faktisk? Det forsøger en gruppe smede-entusiaster at finde ud af denne weekend. De er samlet til Smedetræf på vikingeborgen Trelleborg ved Slagelse, og deres metode er egentlig ret simpel: De forsøger at kopiere gamle fund - og de hygger sig, mens de gør det.

quote Mange værktøjer er fuldstændig klassiske og bliver brugt i en smedje nu om dage

Karlheinz Moser-Fiedler, formand for Smedelauget

- Jeg synes det er spændende med håndværket. Der er en helt speciel atmosfære, når man er samlet en hel gruppe her, siger Jørgen Wismann fra Slagelse, mens han taktfast pumper på en blæsebølg for at give ilt til de flammer, der varmer det glohede jern.

Artiklen fortsætter under billedet

 
  Foto: Søren Kiehn - TV2 ØST

Smedene er kommet fra hele landet - der er folk fra både Hobro og Bornholm - og de er inddelt i hold på to-tre mand. Hvert hold skal forsøge at genskabe værktøjer præcis som de så ud i vikingetiden, og det er selvfølgelig helt uden moderne hjælpemidler.

Når vi i dag ved, hvad vikingetidens smede arbejdede med, skyldes det Mästermyr-kisten. Kisten blev fundet i 1936 af en svensk landmand på Gotland og er i det et af de vigtigste fund overhovedet, hvis man vil forstå vikingetidens håndværk. Kisten indeholdt nemlig intet mindre end 200 stykker værktøj og jerngenstande - og det er præcis disse værktøjer, smedene skal kopiere denne weekend.

Artiklen fortsætter under billedet

De værktøjer, vikingerne brugte, er ikke meget forskellige fra nutidens smedeværktøj.
De værktøjer, vikingerne brugte, er ikke meget forskellige fra nutidens smedeværktøj. Foto: Søren Kiehn - TV2 ØST

Selvom værktøjerne fra Mästermyr-kisten er udformet for omkring 1.000 år siden, er de ikke spor forældede, forklarer Karlheinz Moser-Fiedler fra Slagelse, mens han peger på tegninger af gamle save, file og raspe.

- Mange værktøjer er fuldstændig klassiske og bliver brugt i en smedje nu om dage. Der er også fund af hamre og økser i kisten, forklarer han.

Artiklen fortsætter under billedet

 
  Foto: Søren Kiehn - TV2 ØST

Vikinge-smedene skrev ikke manualer - det var nok for besværligt med runer, så det er ikke let at kopiere deres kunst. 

- De har været utroligt dygtige håndværkere. Noget af deres smedarbejde har for den tid været på højde med den teknologi, der skal til at bygge en rumfærge, forklarer smeden Jakob Nielsen, der er kommet hele vejen fra Aakirkeby på Bornholm.

Smedetræffet varer indtil søndag - og adgangen er helt gratis. Læs mere her.

Jakob Nielsen er kommet hele vejen fra Bornholm for at øve sig på smedehåndværket.
Jakob Nielsen er kommet hele vejen fra Bornholm for at øve sig på smedehåndværket. Foto: Søren Kiehn - TV2 ØST

Nyhedsoverblik