Slut med småt brændbart på Sydhavsøerne

Det er slut med småt brændbart på genbrugsstationerne på Sydhavsøerne. Foto: TV2 ØST

Småt brændbart er nu fortid på genbrugsstationerne på Lolland-Falster.

Når man kommer trillende til genbrugspladsen med en trailer fyldt med skrammel, kan det være fristende det meste i "småt brandbart". Men den går ikke længere - i hvert fald ikke, hvis man bor på Lolland og Falster.

Vi skal nemlig være endnu bedre til at sortere vores affald til genbrug og genanvendelse. Derfor dropper affaldsvirksomheden REFA nu småt brændbart på genbrugspladserne.

REFA driver i alt 17 genbrugspladser fordelt på Lolland, Falster, Femø, Fejø og Askø.

Undersøgelser viser, at vi kan gøre det endnu bedre

Mette Suhr Stoffregen, Direktør, REFA

- Generelt er vi gode til at sortere affald til genbrug på Lolland-Falster. Det gælder både hjemme og på genbrugspladsen. Men undersøgelser viser, at vi kan gøre det endnu bedre, siger Mette Suhr Stoffregen, der er direktør for REFA, i en pressemeddelelse.

En tredjedel kan genanvendes

Stikprøveundersøgelser viser, at en hel del plast, pap, papir og småt elektronik kan reddes til genbrug og genanvendelse.

30 procent af det affald, som tidligere er havnet i småt brændbart kan sorteres fra til genanvendelse

Mette Suhr Stoffregen, Direktør, REFA

- Et konservativt skøn er at 30 procent af det affald, som tidligere er havnet i småt brændbart, kan sorteres fra til genanvendelse. Med vores sommerkampagne for bedre sortering er målsætningen at få fat i den genanvendelige tredjedel, som tidligere gik til forbrænding, siger Mette Suhr Stoffregen i pressemeddelelsen.

På 14 af REFAs genbrugspladser er skiltet med småt brændbart erstattet med skiltet ”Rest efter sortering”. For at hjælpe kunderne vejledes der på genbrugspladserne derfor de næste uger i højere grad om, hvad der kan sorteres og genanvendes.

Der vil altid være restaffald, som ikke kan genbruges eller genanvendes. Målet er at få den rest til at blive så lille som mulig

Mette Suhr Stoffregen, Direktør, REFA

- Der vil altid være restaffald, som ikke kan genbruges eller genanvendes. Målet er at få den rest til at blive så lille som mulig, siger direktøren.

Skrottet flere steder

Det er ikke første gang, at en affaldsvirksomhed dropper småt brændbart på genbrugsstationerne. I efteråret fortalte TV2 ØST blandt andet, at affaldsvirksomheden Argo som de første fjernede containere med småt brændbart på genbrugspladserne med det formål at genanvende mere affald.

På Argos genbrugspladser i Kalundborg Kommune og i Stevns Kommune er der derfor ikke længere småt brændbart.

HER HAR MAN OGSÅ SKROTTET STORT- OG SMÅT BRÆNDBART:

Roskilde Kommune i juni 2018

 

Lejre Kommune i april 2018

 

Køge Kommune i september 2018

 

Stevns Kommune i oktober 2018

 

Kalundborg Kommune i november 2018

I november besøgte TV2 ØST Kalundborg, som netop havde sagt farvel til småt brændbart. Se indslaget her:

02:57

I dag sagde Kalundborg farvel til småt brændbart på genbrugspladsen.

Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App