Slagelses nye borgmester: Nu har vi et andet grundlag for at snakke politik

Slagelses nye borgmester, John Dyrby Paulsen (S), får nu opbakning fra samtlige partier i byrådet, der netop er indgået i en bred konstituering.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I dag er samtlige partier i det kommende Slagelse Byråd blevet enige om at indgå i en bred konstituering. 

Det betyder, at det nu er endeligt besluttet, at John Dyrby Paulsen (S) bliver borgmester, og at Liberal Alliances Villum Christensen bliver viceborgmester. 

Det brede samarbejde glæder den kommende borgmester.

quote Det har været vigtigt for mig, at det første, vi gjorde, var at lave en samarbejdsaftale i byrådet

John Dyrby Paulsen (S), kommende borgmester, Slagelse Kommune

- Vi havde jo borgmestervalg for en uge siden, og det har været vigtigt for mig, at det første, vi gjorde, var at lave en samarbejdsaftale i byrådet. At det så er lykkes at få alle partier i byrådet med, det har jeg det meget godt med, siger John Dyrby Paulsen. 

Et grundlag for politik

En aftale blandt alle partier kan virke ganske overraskende taget al balladen i Slagelse Kommune i betragtning. Men betyder det så, at det er slut med uro i byrådet?

Villum Christensen, John Dyrby Paulsen
Læs også
Aftale i Slagelse på plads: Alle partier står nu bag Villum og Dyrby
Villum Christensen, John Dyrby Paulsen
Læs også
Aftale i Slagelse på plads: Alle partier står nu bag Villum og Dyrby

- Det betyder i hvert fald, at vi har et andet grundlag for at snakke politik. Selvfølgelig vil der altid være uenigheder, men nu har vi en fælles forståelse for, hvordan vi kan løse uenighederne og snakke om det og have en fælles indgangsvinkel til at drive forretning. Og det er jeg faktisk meget fortrøstningsfuld over, siger John Dyrby Paulsen. 

Ingen underskrift fra Knuth

På trods af at alle partier er med i den brede aftale, har Venstres spidskandidat, den nuværende borgmester Stén Knuth, ikke underskrevet aftalen på vegne af sit parti. Det er i stedet partifællen Knud Vincents signatur, der er sat på aftalen.

Venstre har skrevet under - men ikke Stén Knuth. Hvad tænker du om det?

- Det afgør Venstre selv. Så det har jeg sådan set ingen bemærkninger eller speciel holdning til. Jeg er glad for, at Venstre er med i aftalen, for det betyder rigtig meget for samarbejdet, siger John Dyrby Paulsen.

Knud Vincents, Venstre
Læs også
Venstre: Vi gik til valg på en bred aftale, og det har vi fået
Knud Vincents, Venstre
Læs også
Venstre: Vi gik til valg på en bred aftale, og det har vi fået

Nyhedsoverblik