- Der er tale om en ulovlig behandling af et vandløb.
Sådan lød udmeldingen fra Slagelse Kommune, da de selv politianmeldte en udgravning af Vestermose Å ved Gudum i Slagelse.
Men nu har det vist sig at være deres egen vedligeholdelsesentreprenør, der foretog udgravningen tilbage i oktober. Det skriver Sjællandske.
Kommunen foretager skarp uvending i spørgsmålet om ulovlighed
Ifølge kommunen var der med udgravningen af åen tale om en ulovlig behandling af et vandløb. På en to kilometer lang strækning er vandløbet blevet udgravet ved hjælp af en maskine. Formentlig for at skabe mere vandgennemløb.
I går, torsdag, talte en biolog hos kommunen om politianmeldelse og erstatningskrav. Men nu lægger kommunen sig fladt ned, og piben har fået en anden lyd.
- Vi er selvfølgelig meget ærgerlige over det her. Det må bare ikke ske. Vi lægger os fladt ned, siger Flemming Kortsen, kommunens center for teknik og miljø, til Sjællandske.