Skovens dag i Ringsted: - Det er sejt, når man finder et dyr, man ikke kender

I Kærehave Skov ved Ringsted forsøgte ejeren i dag at sætte fokus på naturens positive påvirkning på både miljø og mennesker.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

7-årige Maick Simonsen og hans far, Dennis Simonsen, brugte søndagen i naturen og et lille vandhul i Kærehave Skov nær Ringsted.

Det var der en ganske særlig grund til.

Ulvshale
Læs også
Nyt udspil fra S: Flere vilde naturparker og mere urørt skov
Ulvshale
Læs også
Nyt udspil fra S: Flere vilde naturparker og mere urørt skov

Ejeren af skoven, Søren Paludan, havde nemlig inviteret til Skovens Dag.

- Jeg ser jo for eksempel en masse dyr, som flyver. Og tit ser jeg også egern og sådan noget. Det synes jeg er rigtig fedt, siger Maick Simonsen.

Artiklen fortsætter under billedet.

7-årige Maick Simonsen var i skoven med sin far, Dennis Simonsen.
7-årige Maick Simonsen var i skoven med sin far, Dennis Simonsen. Foto: Jan Vinholdt - TV2 ØST

Også hans far var meget positivt stemt over arrangementet.

- Det er rart at kunne komme ud og koble lidt af fra en masse hverdagsting. Jeg kan nyde at gå sammen med ungerne og se nogle forskellige dyr og snakke om, hvorfor det er vigtigt, at vi har noget natur, siger Dennis Simonsen.

quote Det betyder rigtig meget med skov. Vi kan lagre ti ton CO2 per hektar skov. Det er noget, der rigtig rykker

Søren Paludan, ejer, Kærehave Skov

Lagrer en masse CO2

Og det er netop dét – vigtigheden af naturen, som skovejer Søren Paludan gerne vil sætte fokus på.

- De sidste 200 år har vi boet i byer. Intensiteten, larmen og det, at der hele tiden sker noget, er ikke sundt for vores kroppe. Derfor har vi brug for at slappe af. Og vi ved alle sammen, at når vi kommer ud i naturen, så slapper vi af, siger han.

Charlotte Skaarup
Læs også
Skovtur med udfordringer og kunst: Ny forlystelse åbnet på Lolland
Charlotte Skaarup
Læs også
Skovtur med udfordringer og kunst: Ny forlystelse åbnet på Lolland

Men det er ikke det eneste, skovejeren vil sætte fokus på. I 1989 vedtog Folketinget et mål om at fordoble Danmarks skovareal inden for en periode på 75 år, og den mission er Søren Paludan helt med på. Da han overtog Kærehave Skov var den 28 hektar stor – nu er den 37.

- Det betyder rigtig meget med skov. Vi kan lagre ti ton CO2 per hektar skov. Det er noget, der rigtig rykker.

Artiklen fortsætter under billedet.

Søren Paludan er en mand med en mission i skovens og miljøets tjeneste.
Søren Paludan er en mand med en mission i skovens og miljøets tjeneste. Foto: Jan Vinholdt - TV2 ØST

Mærkede glæden ved naturen

Men alt det var børnene egentlig ligeglade med på sådan en søndag i skoven. De nød bare at kunne mærke glæden ved naturen i kroppen.

- Det er jo også rigtig sejt, når man bare finder et dyr, man overhovedet ikke kender, siger Maick Simonsen.

Artiklen fortsætter under billederne.

 
  Foto: Jan Vinholdt - TV2 ØST
Mange var mødt op til Skovens Dag, hvor man blandt andet kunne lave sin egen pizza over bål.
Mange var mødt op til Skovens Dag, hvor man blandt andet kunne lave sin egen pizza over bål. Foto: Jan Vinholdt - TV2 ØST

Folkene bag Skovens dag i Ringsted anslår, at omkring 500 lagde vejen forbi Kærehave Skov i dag.

Skoven har omkring 80.000 besøg årligt

Lige nu er der omkring 625.603 hektar med skovareal i Danmark. Det svarer til 14,5 procent af landets areal, vurderer Dansk Skovforening.


Nyhedsoverblik