Frem til 2014 var der ni skoler i Odsherred Kommune.
Derefter var der to distriktsskoler. Nordskolen, der omfatter fire skoler på fem matrikelskoler og to børnehaver, og Sydskolen, der har fire matrikelskoler.
Men det fungerer ikke som det skal, mener både forældre og politikere i Odsherred Kommune.
Derfor forhandler politikerne i disse dage på højtryk for at finde en anden struktur, hvor der er kortere vej mellem skolens ledelse og skolernes hverdag.
Skolerne er blevet for store, og vi har reelt fjernet det nære fokus
- Det fungerer simpelthen ikke. Skolerne er blevet for store, og vi har reelt fjernet det nære fokus på skolerne til fordel for en overordnet planlægning og ensretning af skoletilbuddet i skolerne, der er en del af vores skole, siger Simon Larsen fra Højby, der er medlem af skolebestyrelsen på Nordskolen.
Han har i flere år arbejdet for at droppe ordningen med distriktsskoler, og står bag en underskriftsindsamling mod den bestående struktue i kommunen.
Hemmelige forhandlinger om ny struktur
Politikerne i Odsherred Kommune holder kortene tæt til kroppen i forhandlingerne og ønsker end ikke at antyde, hvilke modeller der er i spil.
Men at noget er under opsejling understreges af Søren With (A), der er formand for kommunens Børne og Uddannelsesudvalg.
- Vi har indtil nu forhandlet uden at blive enige, og lykkes det ikke at blive enige om noget nyt, så må vi fortsætte med den nuværende ordning, siger han uden at lægge skjul på, at han hellere ser ordningen ændret.
Fordi politikerne ikke kunne nå til enighed i Børne- og Uddannelsesudvalget var alle gruppeformænd i kommunalbestyrelsen mandag indkaldt til forhandlinger om spørgsmålet.
Fire år gammel ordning
Den nye model med distriktsskoler blev indført i Odsherred Kommune i 2014 samtidig med den nye folkeskolereform, og siden har der været stigende utilfredshed med ordningen.
Der kom meget stor ensretning, og det står nu klart, at en stor del af det negative var en konsekvens af den organisationsændring
- I forbindelse med sammenlægningen var der mange ændringer, hvor ikke alle var til det bedre. Der kom meget stor ensretning, og det står nu klart, at en stor del af det negative var en konsekvens af den organisationsændring, der blev indført her i Odsherred, siger Simon Larsen, der er en af 18 medlemmer i Nordskolens skolebestyrelse.
- I skolebestyrelsen skal vi i enighed sidde og detailstyre for fem skolematrikler og to børnehaver. Det betyder, at jeg skal være med til at beslutte, hvad der er godt i Egebjerg eller helt oppe på Odden Skole. I praksis betyder det, at alle skoler uanset lokale forskelle, muligheder og interesser, skal styres efter samme fællesnævner, siger han.
Hvor man tidligere havde en skole som en selvstændig struktur, så betyder ændringen, at der bliver oprettet en distriktsskole som en organisatorisk konstruktion med en fælles ledelse, som er skudt ind imellem den enkelte folkeskole og forvaltningen. Også skolebestyrelserne bliver i kraft af organisationen sammensat af forældre, elever og medarbejdere fra de underlagte skoler.
Siden kommunesammenlægningerne er de nye skoler blevet indført i en lang række kommuner i vores område. Det er blandt andet sket i Næstved, Faxe, Lolland, Vordingborg og Holbæk.
Lokale forslag kan blive kvalt
Det ekstra ledelseslag kan betyde, at det i praksis bliver svært at komme igennem med forslag lokale på den enkelte skole, siger Simon Larsen fra Højby.
- I dag skal en god ide igennem simpelthen så mange ledelsesled, før det kan komme tilbage til den enkelte lærer, der skal udføre projektet. Det betyder i praksis, at alt rigtig meget initiativ bliver kvalt, siger han.
Det er en oplevelse, som Niels Borch Rasmussen fra Københavns Professionshøjskole bekræfter. Han har forsket i organisationsformerne på skolerne, og forsvarede i sommer en Ph.d. i emnet.
Et af problemerne ved at organisere så store skoler kan være, at dem, der træffer beslutningerne, reelt ikke har føling med, hvilke udfordringer man står med i dagligdagen på den enkelte skole
- Et af problemerne ved at organisere så store skoler kan være, at dem, der træffer beslutningerne, reelt ikke har føling med, hvilke udfordringer man står med i dagligdagen på den enkelte skole. Det kan være en svaghed ved at gøre tingene på denne måde, siger han.
Han fortæller, at man i årene omkring 2010-2012 arbejdede generelt med at sammenlægge velfærdsinstitutioner – ikke kun skolerne. Håbet var at man kunne spare penge og skabe mere selvbærende institutioner – og samtidig etablere et lag af mere overordnede ledere, der styrede flere institutioner.
Fra 2014 har det dog i højere grad handlet om at lave store enheder, der kan bære store pædagogiske projekter og om at sikre, at forvaltningens ønsker blev udført på skolerne, der ses som forvaltningens udførende led.
- Man skal se organisationsformen i lyset af, at man har ønsket et tættere samarbejde medlem skolens ledelse og forvaltningen. Det gør det let at udbrede en bestemt pædagogisk praksis og kendskabet til det, vi kalder evidensbaseret undervisning. Og det sikrer dybest set, at politikerne har tråd i skolernes arbejde, siger han.
Bornholm startede tendens - og droppede det igen
Den store inspirationskilde til at skabe store distriktsskoler med mange afdelinger stammer fra Bornholm, hvor kommunesammenlægningen blev gennemført allerede med virkning fra 2003.
Her blev skolerne i 2008 sammenlagt efter den distriktsskolemodel, der siden har inspireret kommunerne i vores område.
På Bornholm har man dog valgt igen at justere på strukturen. Her var faldende børnetal og en voldsom flugt til friskoler årsagen til, at fælles ledelser for flere skoler igen blev droppet. Ved at give skolerne deres selvstændighed tilbage håber man således at kunne konkurrere med friskolernes nærhed.
I Gribskov Kommune har man også gennemført organisationsmodellen, og siden droppet den igen.