Skoler lider under dårligt indeklima - påvirker elevernes indlæring og sundhed

28 folkeskoler i Region Sjælland har dårligt indeklima, det viser en ny opgørelse fra Dansk Byggeri.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Dårlig ventilation, høje temperaturer, utætheder og skimmelsvamp.

Det er hverdagen på flere af regionens folkeskoler, som Arbejdstilsynet har undersøgt for dårligt indeklima.

I de første 10 måneder af 2018 har Arbejdstilsynet besøgt 74 skoler i Region Sjælland, hvilket har resulteret i 28 reaktioner på dårligt indeklima, hvor skolerne er blevet pålagt at rette op på problemerne med det samme eller undersøge det yderligere.

quote Der er noget at rette op på fra Kalundborg til Lolland

Jesper Toftebjerg Andersen, formand for Dansk Byggeri Sjælland & Lolland-Falster

I alt har 28 folkeskoler i Kalundborg, Greve, Holbæk, Køge, Lejre, Næstved, Ringsted, Roskilde, Slagelse, Stevns, Lolland og Guldborgsund kommuner fået reaktioner fra Arbejdstilsynet, fordi der er dårligt indeklima.

Det viser en opgørelse fra brancheorganisationen Dansk Byggeri, der opfordrer kommunerne til at give de lokale skoler et eftersyn og sikre, at der er god luft i alle klasselokaler.

Læs også
Elever oplever ringe indeklima: Vi bliver dårlige af at gå i skole
Læs også
Elever oplever ringe indeklima: Vi bliver dårlige af at gå i skole

- Når Arbejdstilsynet påpeger dårligt indeklima på mere end hvert tredje besøg i Region Sjælland, så kan det ikke undgå at påvirke elevernes indlæring og sundhed. Jeg synes, at det er mange besøg, der er endt med en reaktion, udtaler formand for Dansk Byggeri Sjælland & Lolland-Falster, Jesper Toftebjerg Andersen, i en pressemeddelelse.

Formand opfordrer politikere til at komme i sving

Jesper Toftebjerg Andersen har derfor en klar opfordring til politikerne i alle kommunerne.

- Der er noget at rette op på fra Kalundborg til Lolland, så jeg kan kun opfordre politikerne til at tjekke indeklimaet på alle deres skoler og få lavet en renoveringsplan, hvor der følger penge med, så alle elever inden for en overskuelig fremtid kan sidde i et klasselokale med en ordentlig temperatur og luftkvalitet, siger han.

indeklima_nysted_skole.jpg
Læs også
Ekspert giver råd til bedre indeklima i klasseværelset: - Kom lidt ud af klassen
indeklima_nysted_skole.jpg
Læs også
Ekspert giver råd til bedre indeklima i klasseværelset: - Kom lidt ud af klassen

Tidligere har Dansk Byggeri og SF foreslået, at Folketinget etablerer en lånepulje til kommunerne på 200 millioner kroner om året øremærket til at forbedre indeklimaet på skolerne.

Her skal kommunerne kunne låne penge i puljen, uden at de risikerer at støde ind i det kommunale anlægsloft. På den måde bliver de ikke tvunget til at vælge mellem for eksempel at reparere huller i vejene eller installere tidssvarende ventilation på skolerne.


Nyhedsoverblik